MediaWatch

Ny tv-boks skal sikre flere kunder hos Telia

Telias nye tv-boks betyder, at kunderne ikke behøver at have mobil eller internetabonnement hos teleselskabet for at se tv.

Jan Bjarke Mindegaard
Foto: Jan Bjarke Mindegaard

Hidtil har Telias kunder primært kunne teleselskabet tv-produkt, Telia TV, gennem deres mobilabonnement, men det ændrer en ny tv-boks på. Den kræver nemlig hverken telefon- eller internetabonnement hos selskabet, skriver Berlingske.

"Hvis man går ind i et supermarked, bliver man jo heller ikke nægtet at købe yoghurt, hvis man ikke samtidig køber seks liter mælk. Det er en uskik blandt danske tv-udbydere. Derfor skal man ikke nødvendigvis være internetkunde hos Telia for at få adgang til Telia TV og den nye tv-boks. Vi har mange tv-kunder, der enten har arbejdsgiverbetalt internet eller bor i en boligforening, hvor de ikke frit kan vælge internetudbyder," siger Telias privatkundedirektør Gustav Berghog til Berlingske.

Prisen for Telia TV er 99 kr. om måneden for en pakke med 17 kanaler, mens den store pakke på 46 kanaler koster 329 kr. om måneden. Udover tv-kanaler rummer boksen også mulighed for at få adgang til streamingtjenester som HBO og Cmore.

Selvom det altså ikke er påkrævet, at kunderne har internet- eller mobilabonnementet hos Telia, giver selskabet rabat på streamingtjenesterne, hvis det er tilfældet.

Denne artikel er leveret af vores søstermedie ITWatch.

Telia holder fast i tidsplan for tv-opkøb i milliardklassen

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere