MediaWatch

Bermuda henter nyt ansigt til faktaafdeling fra DR

Produktionsselskabet, der tidligere på året var med til at vinde udbuddet af "Aftenshowet", har kigget mod DR for at finde ny spydspids på faktaområdet.

Niels Hagen Rasmussen. | Foto: PR/Bermuda

Produktionsselskabet Bermuda har hyret Niels Hagen Rasmussen til at stå i spidsen for selskabets faktaafdeling. Det oplyser Bermuda i en pressemeddelelse.

Han får titel af fakta- og udviklingsproducent og får til opgave af udvikle Bermudas faktaafdeling "med nye programmer, dokumentarer og folk".

Niels Hagen Rasmussen kommer fra en stilling som chef for DR Fakta. Her har han bl.a. været med til at producere DR2 Dokumentar, Detektor og Forsvundne arvinger.

"Efterspørgslen på indhold, som undersøger og udfordrer vores liv og samfund, er fortsat høj. Og jeg glæder mig til at udvikle og producere det sammen med det yderst kompetente hold, der står bag Bermuda. Med de aktuelle ændringer i DR's organisation var det oplagt for mig at vende blikket mod det private produktionsmiljø. Hos Bermuda har jeg fundet et fællesskab, som jeg deler høje ambitioner om at levere væsentlige og dagsordensættende faktaprogrammer med," udtaler Niels Hagen Rasmussen i pressemeddelelsen.

Bermuda vandt tidligere på året sammen med STV opgaven med at producere "Aftenshowet" på DR1.

STV og Bermuda skal producere "Aftenshowet" til DR

Producenter bag Aftenshowet vil danse tættere 

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Opsigelse i Ekstra Bladets ledelse, Podimo henter trecifret millionbeløb og Zentropa-chef frygter "international leverpostej" i dansk fiktiion er nogle af de vinde, der har blæst og formet det danske medielandskab i denne uge. Få dit overblik her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs