MediaWatch

Teracom bliver solgt til europæisk kapitalfond

Den danske netværksoperatør, der i dag er svensk ejet, er på vej på nye hænder, efter kapitalfond har indgået en aftale om at købe selskabet.

Martin Løbel, adm. direktør, Teracom. | Foto: PR/Teracom

Den danske del af Teracom – nærmere bestemt Teracom A/S og Digital Radio Teracom A/S – har kurs mod et nyt ejerskab, efter den europæiske kapitalfond Agilitas har underskrevet en købsaftale. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Teracom har 34 sendemaster stående i Danmark og har 3500 km fibernetværk og leverer netværket til både public service- og kommercielle tv- og radiokanaler. Selskabet har hidtil været ejet af det svenske moderselskab Teracom. Det oplyses ikke, hvor mange penge Agilitas har lagt på bordet for at få fingre i Teracom.

"Vi er meget stolte over, hvad vi har opnået med Teracom Danmark og ser frem til at samarbejde med Agilitas om at videreudvikle virksomheden," udtaler Martin Løbel, adm. direktør for den danske del af Teracom, i meddelelsen.

"Det har været en fornøjelse at arbejde med ledelsen om at identificere fremtidige vækstmuligheder. Vi ser frem til at samarbejde med ledelsen og støtte deres vision om at skabe den førende infrastruktur- og managed service-udbyder af kommunikationsløsninger i et reguleret marked med høje adgangsbarrierer," udtaler Kevin Iermiin, investeringsdirektør hos Agilitas.

Med handlen trækker svenske Teracom sig ud af det danske marked, efter koncernen tidligere har solgt tv-distributøren Boxer fra til SE.

Handlen mangler endnu Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens godkendelse.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

B.T. lukker printavisen, cityredaktionerne nedlægges og chefredaktør Jonas Kuld Rathje stopper, Bog & Idé barsler med streamingtjeneste, og DR gentænker kulturdækningen. Det har været en travl uge i Mediedanmark, men du får overblikket over de vigtigste historier lige her.

Den Uafhængige venter øget vækst i 2022 med dyrere abonnement

Radiostationen, der gik i luften i 2020, lagde 20 kr. til abonnementsprisen i marts, hvilket har fået nogle af de betalende lyttere til at falde fra. Medlemstallet ventes dog at vokse og omsætningen stige i indeværende år, vurderer strategichef Kasper Saugmann.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs