MediaWatch

Tv-koncern bag MTV lukker norsk kontor

I forbindelse med omlægningen af amerikanske Viacoms skandinaviske tv-forretning lukker det norske kontor ned. Landechefen stopper.

Jesper Dahl, nordisk direktør, Viacom | Foto: PR/Viacom

Den amerikanske tv-koncern Viacom justerer kanalporteføljen på det skandinaviske marked, og det får nu konsekvenser for den norske kontor, skriver Kampanje. Viacom lukker kontoret og har opsagt landechefen, Cato Lunde, der var eneste fastansatte.

For nylig meddelte selskabet, at en af selskabets kanaler i Danmark Comedy Central lukker som selvstændig flow-kanal og erstattes af Paramouint+, der samler indhold fra flere forskellige Viacom-kanaler.

Det samme sker også i Norge, siger Jesper Dahl, nordisk chef i Viacom, der ud over Comedy Central bl.a. står bag kanaler som MTV og børnekanalen Nickelodeon.

"Norge er et af verdens mest digitaliserede markeder, og det er også meget dyrt med lineære kanaler i Norge. Vi har gennem flere år forsøgt at digitalisere vores portefølje yderligere for at tilpasse os de hurtige ændringer i markedet. Vi har set på, hvordan vi kan videreudvikle vores virksomhed, og vi vil investere endnu mere i Paramount+ og vores digitale tilbud, noget som også betyder, at Comedy Central ikke længere vil være tilgængelig som en lineær kanal. Indholdet vil imidlertid fortsat være tilgængelig, og det samme vil brandet. Imidlertid vil platformen for Comedy Centrals indhold være Paramount+," siger Jesper Dahl til Kampanje og uddyber, at Viacom fortsat vil drive forretning i Norge, men altså vartage den uden for landets grænser.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Opsigelse i Ekstra Bladets ledelse, Podimo henter trecifret millionbeløb og Zentropa-chef frygter "international leverpostej" i dansk fiktiion er nogle af de vinde, der har blæst og formet det danske medielandskab i denne uge. Få dit overblik her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs