MediaWatch

287.000 tilmelder sig historisk gruppesøgsmål om licensmoms

Forening, der kræver licensmoms tilbagebetalt af staten, har fået flere end en kvart million medlemmer.

Ritzau Scanpix/Erik Refner
Foto: Ritzau Scanpix/Erik Refner

287.069 personer har tilmeldt sig et gruppesøgsmål mod Skatteministeriet med krav om tilbagebetaling af moms på licens.

Det oplyser advokat Peter Lunau Larsen, der repræsenterer foreningen "Kræv licensmoms tilbage".

Foreningen mener, at der uberettiget er opkrævet millioner i moms på licens. Sagsøgerne læner sig op ad en dom fra EU-Domstolen i en lignende sag fra Tjekkiet.

Fristen for at tilmelde sig søgsmålet udløb mandag klokken 23.59, efter at Østre Landsret tidligere på året forlængede tilmeldingsfristen.

Det skete på anmodning fra foreningen, der på et tidspunkt havde så mange tilmeldinger, at hjemmesiden gik ned.

"Vi synes, vi har nået målet med sagen. Alle har nu fået chancen for at tilmelde sig, så vi er godt tilfredse," siger Peter Lunau Larsen.

Har fået bevilget fri proces

Med mere end en kvart million tilmeldte er der tale om danmarkshistoriens største gruppesøgsmål.

Foreningen er bevilget fri proces til at føre sagen ved retten, og det betyder, at sagsanlægget ikke kommer til at koste de 287.069 tilmeldte noget.

Hvis sagsøgerne vinder, vil det betyde tilbagebetaling af millioner af kroner fra staten. Hvis man har betalt fuld licens i 10 år, er tilbagebetalingsbeløbet ifølge foreningens beregninger 4703 kr.

Det er endnu uvist, hvornår sagen skal hovedforhandles ved Østre Landsret.

"Mit bedste bud er, at der vil går tre-fire år, før vi vil se en afslutning på sagen," siger Peter Lunau Larsen.

/ritzau/

Endnu et advokatfirma åbner for gruppesøgsmål om licensmoms

Fristen for at tilmelde sig gruppesøgsmål om licensmoms bliver forlænget

240.000 meldte sig til licenssøgsmål

Over 100.000 har meldt sig til licenssøgsmål

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere