MediaWatch

DMJX vil udbedre fejl i digital praktiksøgning efter test

En test af det IT-system, der skal tage over fra den hidtidige Panikdag, når medierne hyrer praktikanter, viste fejl, men de vil blive udbedret inden matchdagen i november, lyder det fra DMJX.

Emil Ryge Christoffersen/Polfoto
"Panikdagen", som de to dage årlige, når journalistpraktikanter skal finde praktikplads på medier, er blevet kaldt, ser ud til at blive fortid, når processen fra i år digitaliseres Foto: Ritzau Scanpix/Emil Ryge Christoffersen

Flere fejl blev afsløret, da Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i samarbejde med 40 medier og 40 studerende i denne uge testede det nye digitale ansøgningssystem, der fremover skal bruges, når medier og virksomheder hyre praktikanter. Det skriver fagbladet Journalisten.

Blandt de tekniske fejl var, at et afslag på en ansøgning blev til en bekræftelse i systemet, samt at studerende kunne sige ja til flere pladser på én gang.

Praktikkoordinator ved DMJX Pia Frring, medgiver, at nogle af fejlene var i den alvorlige ende, men afviser, de ikke ikke kan nå at blive udbedret, inden systemet for alvor skal stå sin prøve på matchdagen 7. november.

"Ellers skal min it-mand smide håndklædet i ringet og sige, at han ikke kan rette de fejl, vi fandt. Men det er ikke det, han har sagt til mig," siger Pia Færing til Journalisten.

Store Matchdag, også kaldet Panikdagen, har hidtil foregået ved, at arbejdspladserne møder fysisk op på DMJX i Aarhus. Efterårets ansøgningsrunde er første gang, IT-systemet tages i brug.

Forsiden lige nu

Amazon byder på regional sports-tv i USA

Amazon-koncernen har budt på et regionalt sports-tv-netværk med 22 kanaler, som i dag er ejet af Walt Disney. Frasalget er en del af betingelserne for Walt-Disneys fusion med 21st Century Fox.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere