MediaWatch

Tidligere DR-nyhedsdirektør undskylder: Jeg er flov over min rolle

11 ansatte på opholdssted blev anklaget for vold efter en DR-dokumentar i 2012. Senere gik stedet konkurs, og de ansatte blev frikendt. Nu beklager mediets forhenværende nyhedsdirektør for "DR-kulturen".

Ulrik Haagerup giver nu en klar undskyldning til Søren Virenfeldt for DR's kultur efter en dokumentar tilbage i 2012 om opholdsstedet Solhaven, hvor sidstnævnte var forstander.

Stedets 11 ansatte blev efterfølgende anklaget for vold, men blev senere renset for alle anklager i retten. Nu kommer den nu tidligere nyhedsredaktør i DR frem og beklager forløbet, skriver TV 2 Nord.

"Jeg er flov over min rolle i det, og jeg beklager og undskylder vores kultur på det tidspunkt, og så synes jeg, det var på tide og relevant at give en undskyldning," siger Ulrik Haagerup til mediet.

Den nu også tidligere forstander fortæller til det regionale medie, at han "bitter på ham og DR og på de journalister, der har stået for det her". Han understreger samtidig også, at han "spekulerer på, hvad han kan bruge det til", da opholdsstedet før medarbejdernes frikendelse gik konkurs og lukkede.

DR's tidligere nyhedsdirektør er i dag direktør på Constructive Institute og stoppede hos DR 1. september 2017.

"Vi skal ikke tie fake news ihjel, men det skygger for det egentlige problem"

Constructive Institute sætter navne på otte nye fellows

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere