MediaWatch

Seerkritik udløser ændringer i nyt DR-program

Fredag var premieredag for det nye underholdingsshow "Live" på DR's hovedkanal. Men allerede efter første program skruer DR på programkonceptet efter kritik fra seere.

De kommende artister i underholdningsprogrammet "Live" får længere tid at optræde i, har DR nu bestemt. | Foto: DR/Agnete Schlichtkrull © Type 1

Artisternes 30 sekunders live-optræden under DR's nye underholdningsprogram "Live", der havde premiere i sidste uge, viste sig ikke at være nok til, at alle seere kunne nå at stemme på deres favorit, inden stemmevinduet blev lukket igen. Det har udløst kritik af programmet på de sociale medier, hvilket nu har fået Danmarks Radio til at ændre i formatet. Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

Problemet var, at personer, der fulgte programmet via streaming, tilsyneladende var bagud i forhold til tv-signalet. Det betød, at den digitale afstemning via en app var lukket, før streaming-brugerne overhovedet nåede at se artisten optræde. Derfor udvider DR nu den enkeltes liveoptræden fra 30 til 60 sekunder, oplyser underholdningschef Jan Lagermand Lundme.

"Vi har lyttet til kritikken fra de seere, der har streamet og brugt appen. Vi gerne vil sikre os, at de også får en god oplevelse og kan nå at stemme med, så derfor har vi udvidet den tid, hvor artisterne synger, og dermed også det vindue, hvor seerne har mulighed for at stemme," siger han i meddelelsen.

Det betyder samtidig, at fredagsprogrammet vil blive forlænget med 25 minutter, og derfor vil blive splittet op i to dele, hvor den ene vil blive vist fra kl. 20 til 21, mens den anden vil blive vist efter TV-Avisen kl. 21.25.

Programmet er udviklet af Nordisk Film TV for DR.

Mere fra MediaWatch

Kvinder i metoo-dokumentar kritiserer Politikens beskrivelse af Jes Dorph-sag

Politiken bragte i januar en ensidig og mangelfuld beskrivelse af de sager, Jes Dorph-Petersen blev beskyldt for i advokatundersøgelsen på TV 2, mener de kvinder, som står bag beretningerne. Kritikken "gør indtryk" på Politikens chefredaktør, Anne Mette Svane, som dog står ved den journalistiske behandling.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs