MediaWatch

Flere tv- og sponsorkroner kan ikke trække Brøndby i plus

Fodboldklubben Brøndby IF har øget sine indtægter markant i første halvår takket være især større tv-aftaler. Men resultat er stadig et minus.

Fodboldfans ved Superliga-kampen mellem FC København og Brøndby IF i august. | Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix

Brøndby IF har øget sine indtægter på så godt som alle punkter i sit regnskab for første halvår. Det skyldes ikke mindst, at der er strømmet markant flere tv-penge i kassen.

Det til trods viser bundlinjen stadig et underskud efter de første seks måneder af 2018. Spillersalg vil dog lægge millioner i kassen for hele året. Omsætningen steg i halvåret med markante 36 pct. til 92,2 mio. kr.

"Entre- og tv-indtægterne er i 1. halvår 2018 34,8 mio. kr. Forøgelsen skyldes både øgede tv-indtægter grundet bedre sportslige resultater end i 2017 samt øgede indtægter fra entre og sæsonkortsalg. Omsætningen fra partnere og sponsorer er steget til 31,8 mio. kr. Omsætningsfremgangen skyldes en fortsat forøgelse af indtægter fra alle sponsorkategorierne," skriver Brøndby IF i sit regnskab.

Omkostningerne er dog også steget i halvåret med 21 pct. til 91,7 mio. kr.

"Stigningen skyldes primært øget vareforbrug grundet den øgede omsætning, men også stigende personaleudgifter og øgede udgifter til afskrivninger grundet det større investeringsniveau i faciliteter i og omkring Brøndby Stadion de sidste par år," skriver Brøndby.

/ritzau/

Mere fra MediaWatch

Organisationer: EU-afgørelse baner vej for digital nulmoms på magasiner

EU's ministerråd har godkendt en ændring af et momsdirektiv, som giver EU's medlemslande større fleksibilitet i forhold til at indføre fx nulmoms. Ifølge Danske Medier, Grakom og Dansk Erhverv er det et grønt lys fra EU-side til at udvide digital nulmoms til digitale magasiner i Danmark.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs