MediaWatch

DR sælger hjemmebagt børneprogram til USA

Det amerikanske medieselskab MGM har købt en option på "Ultras sorte kageshow", som DR står bag. Programmet modtog sidste år en Emmy-pris.

DR Danmark © Type 2
Joakim Ingversen og Micki Cheng er værter på den danske version af "Ultras sorte kageshow" på DR. Foto: DR Danmark © Type 2

"Ultras sorte kageshow" rykker videre ud i verden, efter medieselskabet Metro-Goldwyn-Mayer, MGM, har købt en option på programmet. Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Købet af en option vil sige, at MGM har sikret sig retten til producere en amerikansk version med titlen "Baking in the dark", der som dummy-udsendelse bruges, bl.a. til at MGM kan videresælge programmet.

"MGM køber retten til at kunne sælge formatet til tv-stationer og produktionsselskaber over hele verden. Det betyder, at de får opskriften fra DR, men også at vi skal godkende de versioner, der måtte blive lavet. MGM har samtidig sikret sig rettighederne, så det ikke alene behøver være børn, der bager, men også kan være voksne, kendte, bagere – eller noget helt andet," udtaler Louise Juel Severin, format-salgsansvarlig i DR Salg, i meddelelsen.

Det er første aftale, DR Salg nogensinde har lavet med det amerikanske medieselskab. Public service-stationen håber, at salget kan bane vej for flere aftaler mellem parterne på tværs af Atlanten. Ifølge DR planlægger MGM at have sin dummy klar i efteråret.

DR høstede sidste år en Emmy-pris for bedste underholdning for børn med bageprogrammet. Det var første gang nogensinde, at DR løb af med en Emmy for et børneprogram.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere