MediaWatch

Forlist medieromance i USA - anklager om løgn og sagsanlæg på milliard

Milliardfusionen mellem de to amerikanske medieselskaber Sinclair Broadcast Group og Tribune Media er faldet til jorden og er i stedet endt med et massivt sagsanlæg.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Steve Ruark

De to amerikanske medieselskaber Sinclair Broadcast Group og Tribune Media skal alligevel ikke lægges sammen i en fusion til 3,9 mia. dollar.

Tribune Media har nemlig valgt at aflyse planerne og har i stedet valgt at sagsøge Sinclair Broadcast Group for 1 mia. dollar, skriver Bloomberg News.

Beslutningen fra Tribune Media blev meldt ud torsdag, hvilket var, tre uger efter at den amerikanske myndighed Federal Communications Commission havde kritiseret Sinclair Broadcast Groups indsats og ærlighed i forbindelse med at belyse konkurrenceforholdene i fusionen mellem de to rivaler. En fusion, som reelt ville betyde, at Sinclair Broadcast Group overtager Tribune Media.

Tribune Media har samtidig stævnet Sinclair Broadcast Group ved retten i Delaware for "Sinclairs substantielle brud" på fusionsaftalen, skriver Bloomberg News. Kravet om erstatning lyder på 1 mia. dollar for de tab, som Tribune har lidt.

I forbindelse med fusionen var der lagt op til, af hensyn til konkurrencen og dominansen på markedet, at flere tv-stationer skulle frasælges, men myndighederne stillede blandt andet spørgsmålstegn ved, om Sinclair reelt var køberen bag en tidligere direktør fra bilbranchen uden erfaring fra tv-branchen, som skulle købe WGN-TV i Chicago. Myndighederne stillede sig også tvivlende over for køberne til frasalg i Maryland, Dallas og Houston.

Derfor skulle en dommer gennemføre en høringsproces, hvilket ville forsinke en eventuel fusion i månedsvis.

"Denne usikkerhed og forsinkelse ville være skadelig for vort selskab og vore aktionærer," udtaler Peter Kern, topchef i Tribune Media, i en meddelelse.

Aktien i Tribune Media stiger torsdag med 2,9 pct., mens Sinclair Broadcast Group må se sine aktier falde med 2,6 pct.

Fox pønser på køb af amerikansk tv-selskab

Amerikansk avis fyrer halvdelen af sin redaktion

Stor avishandel under opsejling i USA

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Danmarks største forlag måtte nedjustere sine forventninger til årets præstation betragteligt, Sjællandske Medier købte op, og Forbrugerombudsmanden besluttede, at et særligt markedsføringsredskab på Facebook er ulovligt. Få overblikket over ugen, der gik, i Mediedanmark.

Bonnier lancerer nyt bureau i Norge

Bonnier Media åbner et ny marketingbureau ved navn Kontent, som skal producere indhold inden for mode, interiør og livsstil. Det skal danne spydspids for koncernens satsning på content marketing og nativeproduktion.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere