MediaWatch

"Lykkehjulet" får nyt liv - skal snurre igen

TV 2's ikoniske underholdningsprogram bliver genoplivet i anledning af 30-års jubilæum. Vært fra "Go' Morgen Danmark" skal styre programmet.

"Lykkehjulet" med daværende værter Michael Meyerheim og Carina Jensen. | Foto: Ritzau Scanpix/Jan Jørgensen

Mere end 16 år efter "Lykkehjulet" for sidste gang snurrede rundt på TV 2, bliver der nu sat ny strøm til underholdningsprogrammet, der kørte på den statsejede tv-station fra 1988 til 2001. Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Programmet bliver genoplivet i efteråret i anledning af dets 30-års jubilæum med Mikkel Kryger, der også er vært på "Go' Morgen Danmark", i front.

"Jeg gider ikke være nervøs, men jeg er spændt. Det er store sko at skulle udfylde, for Bengt Burg og Michael Meyerheim, som lavede det i sin tid, er nogle af de største helte inden for tv. Så det er selvfølgelig med en vis ærefrygt – og det kan man godt blive spændt i maven over," udtaler han i meddelelsen.

Ifølge TV 2 kommer "Lykkehjulet" til at ligne programmet fra 1990'erne. Hvorvidt der kommer mere end en enkelt sæson af underholdningsformatet bliver ikke oplyst.

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs