MediaWatch

Erenbjerg: Vi vil stadig investere i Yousee

TDC's adm. direktør afviser over for Børsen, at frasalget af den tv-tunge norske forretning varsler et frasalg af Yousee.

Foto: Ritzau Scanpix/Uffe Weng

Tv-forretningen i TDC blev tirsdag barberet kraftigt ned med frasalget af norske Get og TDC Norge, der skærer godt 20 pct. af tv-omsætningen i koncernen. Men en lignende neddrosling i Danmark er ikke på tegnbrættet, siger adm. direktør Pernille Erenbjerg, der over for Børsen freder Yousee og afviser et muligt frasalg.

"Nej, det er der ikke nogen planer om. Det er en del af kerneaktiviteten, så det er meget vigtigt, at tv-forretningen fortsat er i god form. Og der er planer om at investere på højt niveau i den del af forretningen. Vi har nogle rigtigt spændende produktlanceringer linet op her efter sommerferien," siger Pernille Erenbjerg til Børsen.

Strategien bag opkøbet af norske Get i 2014 handlede bl.a. om at kunne købe større ind på ind hos de store producenter og få gode priser på film og tv-serier. Synergierne mellem de norske og danske aktiviteter har da også været størst på tv-forretningen, forklarede Pernille Erenbjerg tidligere tirsdag til ITWatch.

"Det er sådan med tele, at det er meget lokalt. Kunderne er lokale, netværkene er lokale. Og så er der selvfølgelig nogle ting, som man kan gøre på tværs af landegrænser. Det har vi gjort med Get – herunder i forhold til at udvikle tv-produkter på tværs af landene og have lidt mere størrelse og skala i forhold til forhandlinger med indholdsleverandører og andre," sagde hun til ITWatch.

"Så det har selvfølgelig været en del af vores overvejelser. Men når vi kigger på det netto, er der ingen tvivl om, at det er en god idé at gøre det, vi har gjort i dag."

Det er svenske Telia, der overtager Get for 21 mia. norske kr., svarende til 16,5 mia. kr. Dermed tjener TDC flere milliarder, idet teleselskabet gav 12,5 mia. kr. for det norske teleselskab i 2014.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Opsigelse i Ekstra Bladets ledelse, Podimo henter trecifret millionbeløb og Zentropa-chef frygter "international leverpostej" i dansk fiktiion er nogle af de vinde, der har blæst og formet det danske medielandskab i denne uge. Få dit overblik her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs