MediaWatch

Ny spiller sætter sig på britiske rettigheder til italiensk topbold

Det tre år gamle tv-selskab Eleven Sports nupper rettighederne til den italienske topliga Serie A, som BT hidtil har haft.

Foto: /ritzau scanpix/AP/Paolo Magn

Tv-rettighederne til den italienske superliga Serie A holder flyttedag i Storbritannien, skriver Financial Times.

Teleselskabet BT har mistet retten til at sende den bedste italienske fodboldturnering til det unge tv-selskab Eleven Sports, der er etableret for tre år siden af den italienske forretningsmand Andrea Radrizzan. Han ejer også fodboldklubben Leeds United.

Tabet betyder, at der vil være mindre topindhold på BT's sportskanaler, som er en vigtig del af strategien for at få flere abonnenter i konkurrencen med Rupert Murdochs Sky, der sammen med BT sidder på rettighederne til den engelske Premier League.

Det er anden gang inden for kort tid, at internationale fodboldrettigheder skifter hænder i Storbritannien. For nylig overtog Eleven Sports også rettighederne til den bedste spanske fodboldrække La Liga, som Sky hidtil har haft.

I det forløbne år er nye digitale spillere, herunder Amazon, også kommet ind på markedet for sportsrettigheder. Amazon Prime sikrede sig tidligere i år streamingrettigheder til dele af Premier League.

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs