MediaWatch

Viaplay føjer ny amerikansk sportsrettighed til tv-menuen

Streamingtjeneste hos Nordic Entertainment Group bliver det primære skandinaviske hjemsted for kampe fra den bedste amerikanske baseballliga det kommende halvandet år.

Ritzau Scanpix/AFP/Getty Images/Jason O. Watson
Foto: Ritzau Scanpix/AFP/Getty Images/Jason O. Watson

Nordic Entertainment Group (NENT), der tidligere var kendt under navnet MTG, har købt rettighederne til at vise kampe fra den amerikanske baseballliga Major League Baseball. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Aftalen gælder frem til udgangen af 2019 i Danmark, Sverige, Norge og Finland med mulighed for forlængelse. NENT vil vise op imod 12 ugentlige kampe, og de vil primært blive placeret på selskabets streamingtjeneste Viaplay.

"Vi er enormt glade for at kunne styrke vores i forvejen brede sportsudvalg med endnu en stor amerikansk sportsrettighed. MLB er uden tvivl verdens bedste og mest profilerede baseballliga med ikoniske hold som Boston Red Sox og New York Yankees, og det er en sportsrettighed, som passer godt til vores øvrige amerikanske rettigheder som bl.a. NHL og NFL," udtaler Flemming Fjeldgaard, der er chef for Viaplay i Danmark, i meddelelsen.

Blandt NENT's øvrige sportsrettigheder, der tager sit udspring i USA, er kampsporten UFC, Nascar og NFL, der er den bedste liga i amerikansk fodbold.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Yousee lancerer egen tv- og streamingkanal, flere regnskaber blev præsenteret, og TV 2 rykker rundt i sin aftenflade på hovedkanalen. Kom med på rundtur til ugens begivenheder i mediebranchen.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere