MediaWatch

Historiker: DR risikerer ballade med ny historieserie

Det er med fare for igen at havne på øretævernes holdeplads, mener historiker, når DR i 2020 markerer hundredeåret for genforeningen af Danmark og Sønderjylland med en ny historisk søndagsserie.

/Scanpix/ritzau/Mads Claus Rasmussen
Foto: /Scanpix/ritzau/Mads Claus Rasmussen

DR offentliggjorde for nylig planerne om en søndagsserie i fire afsnit, "Grænseland", om genforeningen af Danmark og Sønderjylland. Med projektet, der får premiere i 2020 i hundredeåret for, at Sønderjylland igen blev dansk, risikerer DR ifølge historiker ved SDU at få kritik, skriver Politiken.

"DR risikerer ballade, hvis ikke de laver deres hjemmearbejde ualmindelig godt. Vi har her at gøre med et af de allermest komplekse spørgsmål – muligvis det mest komplekse – i danmarkshistorien. Nuancerne har det med at ryge i de store dramatiseringer," siger historiker og lektor ved SDU Rasmus Glenthøj til avisen.

DR har med tidligere historiske serier som "1864" og "Historien om Danmark" stået for skud for at formidle skævt eller mangelfuldt om de store nedslag i danmarkshistorien. Ifølge DR's kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen er det imidlertid både forventeligt og på sin plads, at serien vil vække debat.

"Danmarkshistorien er som bekendt åben for fortolkning, og serien lægger forhåbentlig op til en væsentlig debat om betydningen af datidens begivenheder. DR’s serie "Historien om Danmark" viste med al tydelighed, at befolkningen i Danmark har en kæmpemæssig interesse for Danmarks historie. Denne interesse bygger vi nu videre på med håbet om at skabe interesse for endnu et kapitel i vores fælles historie og give endnu flere lyst til at grave sig dybere ned i stoffet," sagde Tine Smedegaard Andersen, da DR præsenterede projektet.

Det er samme hold, som stod bag Historien om Danmark, der skal skabe "Grænseland", der har Dorthe Gad Thuemoes som producent. Serien er baseret på dramatiseringer og rekonstruktioner af faktiske begivenheder.

Forsiden lige nu

Berlingske lægger nyhedssites sammen

Berlingske lægger sit digitale erhvervsunivers, business.dk, ind under hovedsitet. Ændringen, der blev varslet allerede i 2017, skal ifølge chefredaktør tydeliggøre, at erhvervsstoffet er afgørende for Berlingske.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere