MediaWatch

Netflix er blevet førstevalg på tv i USA

Amerikanerne bruger Netflix mere end traditionelt kabel- og broadcast-tv ifølge en spørgeundersøgelse. Også Youtube fylder i billedet især blandt yngre.

Scanpix Ritzau/AP/Netflix
Milliardinvesteringer i drama- og tv-serier som Stranger Things fra 2016 er en hjørnesten i Netflix vækst Foto: Scanpix Ritzau/AP/Netflix

Streamingtjenesten Netflix har bidt sig godt fast i de amerikanske seere og ændret tv-vanerne, skriver Politiken.

Ifølge en undersøgelse fra investeringsselskabet Cowen & Co. blandt 2500 amerikanerne er Netflix nu den mest brugte tv-platform i USA.

Mere end hver fjerde, 27 pct., svarer, at de bruger Netflix mest, når de ser tv, mens hver femte, 20 pct., svarer, at de mest ser kabel-tv, og 18 pct. almindeligt broadcast tv. 11 pct. svarer Youtube. Blandt de 18-34-årige er andelen, der mest ser Netflix højere, nemlig 40 pct., efterfulgt af Youtube, som 17 pct. peger på som det, de hyppigst bruger til tv-underholdning.

Cowen & Co. forventer, at Netflix popularitet og udbredelse vil stige markant de næste ti år og mere end fordoble antallet af abonnenter uden for USA fra 84 millioner ved udgangen af 2018 til 255 millioner i 2028. Netflix forventes at komme med regnskab for andet kvartal på mandag d. 16. juli.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

TDC lavede norske frasalg i milliardklassen, medieforliget giver fortsat anledning til en historie eller to, og EU var en guldgrube af aktivitet på medieområdet i ugens løb. Kom med på rundtur til ugens vigtigste begivenheder i mediebranchen.

Test din MediaIQ

Har du fulgt ordentligt med i mediebranchen i den seneste uge? Ellers har du chancen for at blive opdateret og testet her - og vinde en iPad.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere