MediaWatch

DR-formand ærgrer sig over smalt forlig

Regeringens aftale om et nyt medieforlig med Dansk Folkeparti giver tiltrængt afklaring om DR's fremtid, mener bestyrelsesformand Michael Christiansen, der dog hellere havde set en bred aftale.

/Ritzau Scanpix/Henning Bagger
Foto: /Ritzau Scanpix/Henning Bagger

Flere hundrede millioner mindre at gøre godt med de kommende år og et identitetsskifte fra bredt mediehus til kulturinstitution. Sådan lyder opdraget til DR i den nye medieaftale, der i nat kom i hus mellem regeringen og Dansk Folkeparti, og som især byder på forandringer for DR.

Formand for DR's bestyrelse, Michael Christiansen, er tilfreds med, at der nu er en ramme for DR, som huset kan forholde sig til, men ærgrer sig over, at medieaftalen blev smal.

"Der har været tale om en lang periode med usikkerhed og uklarhed om DR’s fremtid. Vi havde naturligvis håbet på et bredt forlig, men det er godt, at der med indgåelsen af et medieforlig nu er en afklaring," siger han i en skriftlig kommentar.

Han uddyber, at DR allerede gik i gang med at omstille sig i foråret. Her blev aftalen om reduktionen af DR's finansiering med 20 pct. indgået af regeringen og Dansk Folkeparti.

"Vi har brugt foråret på at forberede os, og nu da medieforliget er på plads, kan vi endelig komme videre. Vi ser frem til en public service-kontrakt og til at fremlægge vores plan for tilpasningen af DR."

Public service-kontakten er den aftale, der i flere detaljer beskriver hvilke radio- og tv-kanaler, DR er forpligtet til at drive, og hvilket indhold DR skal bringe. Det fremgår af medieaftalen, at partierne bag aftalen sigter mod at have public service-kontrakten på plads i midten af september for at give DR tid til "gennemførelse af de nye rammer for DR’s virksomhed".

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere