MediaWatch

Aller-topchef kritiserer regeringens planer om at sælge TV 2

DR og TV 2 skal ses som et helhed, når regeringen indgår en ny medieaftale, mener direktør i Aller Holding, Erik Aller, der kritiserer konstruktionen bag TV 2. 

Foto: Aller Media

Direktør i Aller Holding, der er selskabet bag magasinhusets nordiske udgivelser, Erik Aller, kritiserer i et debatindlæg mandag regeringens salgsplaner for TV 2.

I indlægget kalder han det "forkert og umoralsk", at staten vil sælge TV 2 og tv-stationens kommercielle muligheder, som er bygget op under det statslige ejerskab. Han mener ikke, at statens dannelse af TV 2 har skabt et monopolbrud i forhold til DR, men åbnet for at gøre DR mere kommerciel i fladen og samlet gjort den konkurrencemæssige situation sværere for private udgivere.

I stedet bør man holde sig til et udbud af det public service-indhold, som TV 2 er forpligtet på.

"Statens hovedopgave er at sørge for, at borgerne har et komplet medieudbud ved at fylde de huller, som de private ikke kan dække, og her er 12 landsdækkende TV-kanaler helt klart for meget. DR og TV 2 må betragtes som en helhed, fordi de har samme ejere og samme formål, nemlig Public Service. Derfor giver diskussioner om en nedskæringsprocent på DR isoleret set ingen mening. Ønsker staten at lægge Public Service ud til andre, og det kan der være fornuft i, så må det derfor være efter Radio24syv-modellen og ikke i form af et salg," skriver Erik Aller.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs