MediaWatch

Seksdoblet public service-pulje skal være bredere end i dag

Kulturministeren vil have flere medier og flere platforme i spil, når public service-puljen skal uddeles.

/Ritzau Scanpix/Asger Ladefoged
Kulturminister Mette Bock (LA) præsenterede efter påske regeringens medieudspil pg satte forhandlingerne om en nyt medieaftale i gang Foto: /Ritzau Scanpix/Asger Ladefoged

Fremover er det ikke kun tv, som skal nyde godt af public service-puljen, som regeringen vil seksdoble fra knap 35 mio. kr. i dag til omkring 220 mio. kr.

Det siger kulturminister Mette Bock (LA), som fredag får besøg af partierne for at se nærmere på regeringens udspil til et nyt femårigt medieforlig fra 2019.

"Det skal være meget bredere. Der skal være mange flere emner, man skal kunne søge til. Det har stort set kun været anvendt til drama. Men det bliver muligt at søge til alt muligt: kultur, oplysning, natur og tro. Og det bliver til mange flere platforme," siger kulturministeren.

Fremover skal der også kunne ydes støtte til alt audiovisuelt, som eksempelvis podcasts, men ikke skrift. Ansøgerne skal selv bidrage med minimum 50 procent af produktionsomkostningerne.

"Hvis man skal have ressourcer fra public service-puljen, skal der være en medfinansiering på 50 procent," siger Mette Bock om puljen, som er finansieret af licensmidler.

Børn og unge i fokus

De seneste år er det TV 2, der har modtaget langt størstedelen fra puljen, som blev oprettet for at mindske DR og TV 2's monopol på anvendelse af licensmidlerne. Sidste år modtog TV2 tre ud af fire kroner fra puljen.

Efter præsentationen af regeringens medieudspil i starten af april så TV2 gode muligheder for mere fiktion. Men det afviser kulturministeren nu.

"Vi lægger op til, at der skal kunne søges til en langt bredere emnekreds, og det skal kunnes søges af langt flere," siger Mette Bock.

Kulturministeren ser det som en håndsrækning til medier, der vil forsøge at ramme eksempelvis unge.

"Især indhold til børn og unge er vigtigt. Spørgsmålet er, om der skal reserveres en del af puljen til det. Det er et helt åbent spørgsmål, men vi skal have fokus på det, for vi har en generationskløft. Det er en balance. Vi skal hverken svigte den ældre del af befolkningen eller den yngre, men der er en særlig udfordring i forhold til de unge," siger hun.

Kulturministeren tager imod partierne klokken 14. Fredagens dagsorden er økonomien i regeringens udspil, public service-puljen samt sluk af FM-båndet i 2021.

Derudover vil der være to øvrige møder, hvor partierne kan komme med forslag.

Regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt, at DR skal spare en femtedel af budgettet over fem år, og licensen skal afskaffes. Det skal partierne acceptere for at deltage i forhandlingerne.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Ny pressechef i Venstre

Venstre skiller rollen som pressechef ud i en særskilt stilling op til det kommende folketingsvalg. Ny mand på posten kommer fra Danmarks Lærerforening og skal bl.a. stå i spidsen for presseindsatsen op til valget.

Ny webportal vil booste salget af den smalle litteratur

Den store omstilling: Mikrofest er navnet på en kommende online boghandel, som skal forsøge at øge salget af den smallere litteratur i Danmark. "Sitet skal ikke hjælpe til at fremme salget af flere krimier," lyder det fra én af stifterne.

Chefredaktør forlader Bold.dk

Efter otte år på posten som chefredaktør forlader Jesper Helmin Bold.dk til fordel for udenlandsk job. Adm. direktør håber at have afløser på plads hurtgt.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere