MediaWatch

Medie: Regeringen vil give ny tv-kanal 50 millioner kroner

VLAK-regeringen afsætter i sit medieudspil 50 mio. kr. om året til en ny tv-kanal, der også skal have lov til at sende reklamer og hente andre indtægter ifølge Politiken. Også en ny radiokanal er der lagt budget for.

Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Da kulturminister Mette Bock (LA) på regeringens vegne præsenterede sit medieudspil i sidste uge, var det bl.a. også med et ønske om at lancere en ny tv-kanal og en ny radiokanal.

Nu erfarer Politiken, at VLAK-regeringen konkret foreslår, at der skal bruges 50 mio. kr. om året på tv-kanalen, der som tidligere meddelt skal indeholde "kultur og folkeoplysning". Derudover får kanalen lov til at sende reklamer og hente andre indtægter, skriver avisen. Maiken Wexø, tidligere chef for TV 2 Networks og tidligere programdirektør for Discovery Networks, har svært ved at se, hvordan rammerne for den nye tv-kanal skal hænge sammen.

"Det virker, som om politikerne har talt for lidt med dem, der ved, hvordan forretningerne hænger sammen, og hvad der skal til for at lave tv. Det er en rimelig kompliceret affære at drive en tv-kanal," siger hun og understreger, at hun har svært ved at se kommercielle tv-selskaber byde ind på et udbud af kanalen, skriver Politiken.

Den nye radiokanal, der skal formidle kultur og klassisk musik, får en årlig støttecheck på 30 mio. kr., hvis det står til regeringen. Oplysningerne kom frem, efter der tirsdag blev afholdt et møde i Kulturministeriet for Folketingets partier, hvor Mette Bock ifølge Politiken præsenterede partierne for det fulde regnestykke, der er forbundet til regeringens udspil. Samlet skal der fjernes 1,1 mia. kr. fra medieområdet over de næste fem år.

Baggrunden for en del af besparelserne er, at regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti har besluttet at skære 20 pct. af DR's budget, svarende til godt 770 mio. kr. Derudover ønsker regeringen af spare 10 pct. over de næste fem år på støtten til TV 2 Regionerne, svarende til godt 50 mio. kr. samt en tredjedel af Radio24syv, godt 33 mio. kr.

Modsat ønsker regeringen at tilføre midler til Public Service Puljen, så den bliver mangedoblet til 220 mio. kr., som private aktører kan søge til både radio- og tv-produktioner med public service-værdi.

 Kulturminister håber på bredt medieforlig

Discovery vil af med reklameforbud i Public Service Puljen

Mere fra MediaWatch

Organisationer: EU-afgørelse baner vej for digital nulmoms på magasiner

EU's ministerråd har godkendt en ændring af et momsdirektiv, som giver EU's medlemslande større fleksibilitet i forhold til at indføre fx nulmoms. Ifølge Danske Medier, Grakom og Dansk Erhverv er det et grønt lys fra EU-side til at udvide digital nulmoms til digitale magasiner i Danmark.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs