MediaWatch

Rørbye Rønn: Besparelser betyder mere end kanallukninger

Regeringen har torsdag fremlagt et medieudspil, der lægger op til at lukke to af DR's tv-kanaler. Men det er besparelserne, som DR skal gennemføre, der får de største konsekvenser, siger generaldirektør.

Regeringen lægger i sit medieudspil op til, at to af DR's tv-kanaler skal lukkes. Ifølge DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, er det dog vigtigt at huske på, at det er et udspil, som er fremlagt.

Der bliver nemlig først taget stilling til spørgsmålet, når en endelig medieaftale er indgået.

"Vi skal lave en samlet plan, der både tager højde for en reduktion på 773 mio. kr., men også hvordan DR og dansk public service skal udvikle sig i fremtiden. Først når vi kender den fulde medieaftale, kan vi lave den plan og adressere spørgsmålet om kanaler," siger hun.

Ud over den beskæring af DR, som regeringen allerede er blevet enige med Dansk Folkeparti om, lægger regeringen i udspillet op til, at DR skal gøres mere tilgængelig for borgere og andre medier.

Det skal blandt andet ske ved, at al DR-indhold skal digitaliseres inden 2023, ligesom at DR skal stille egenproduktioner, som ikke anvendes, til rådighed for andre medieplatforme.

"Vi er rigtig gode til at formidle den danske kulturarv, men der er derudover en meget stor arkivopgave, og der ser vi frem til at drøfte, hvordan den opgave skal løses," siger Maria Rørbye Rønn.

Besparelser fylder mest

Hun peger på, at beskæringen af DR er det element af udspillet, som vil få størst konsekvenser for DR.

"Det, der selvfølgelig får allerstørst betydning for DR, er aftalen om, at vi skal spare 773 mio. kr., hvilket kommer til at få konsekvenser for produktionen af nyt dansk public service-indhold," siger hun.

Kulturminister Mette Bock (LA) vil indkalde til et sættemøde om en medieaftale blandt Folketingets partier i næste uge.

Socialdemokratiet har erklæret sig klar til at forhandle, selv om flere elementer i udspillet ikke falder i partiets smag.

Her er regeringens medieudspil

Bock: Den samlede mediestøtte vil falde

Danske Medier: Medieudspil kan skabe bedre balance

S om regeringsudspil: Hvorfor står der ikke et ord om Facebook og Google?

TV 2 om udsigt til farvel til filmforpligtelsen: "Det er faktisk stort" 

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs