MediaWatch

24syv-chef: En beskæring på 33 procent vil være "dramatisk"

Hvis Radio24syv mister hver tredje krone fra staten, vil adm. direktør have lov at tjene flere penge selv og f.eks. arbejde med brugerbetaling, siger Jørgen Ramskov.

Ritzau Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson
Foto: Ritzau Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson

TV 2 erfarer onsdag aften, at regeringen ønsker at beskære det offentlige bidrag til Radio24syv med en tredjedel.

Hvis det bliver til virkelighed, håber Radio24syvs direktør, Jørgen Ramskov, at hans radiostation får lov at tjene sine egne penge.

"Vi har selv bedt om at få nogle frihedsgrader, så vi dels kan skabe nogle indtægter og dels kan genudsende mere. Så det kommer meget an på, hvad der står i udspillet," siger han.

"Men hvis det er 33 pct. blankt, så er det virkelig meget. Vi har en række faste omkostninger. Det koster at sende på FM og DAB. Det koster husleje uanset, hvor meget vi sender. Så det vil være meget dramatisk."

Flere veje

En af de frihedsgrader direktøren tænker på, er muligheden for at tjene sine penge selv. Det kan gøres på flere måder, mener Jørgen Ramskov.

"Det kunne vi gøre ved at lave betalingsmure på nogle af vores arkivprogrammer. Det kunne vi gøre ved at arbejde mere struktureret med sponsorater," siger han.

"Vi kunne også gøre det ved at arbejde med reklamer, men det er et koncept, der er vanskeligt i Danmark og i forhold til taleradio. Men der er ingen måder at tjene penge på, som medierne i Danmark ikke allerede arbejder med forskellige steder."

Radio24syv har tidligere taget temperaturen på lytternes vilje til brugerbetaling for radioen. Det skete i forbindelse med en spørgeundersøgelse sidste år, som MediaWatch beskrev.

Radio24syv spørger lyttere: Vil I betale for os?

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

TDC lavede norske frasalg i milliardklassen, medieforliget giver fortsat anledning til en historie eller to, og EU var en guldgrube af aktivitet på medieområdet i ugens løb. Kom med på rundtur til ugens vigtigste begivenheder i mediebranchen.

Test din MediaIQ

Har du fulgt ordentligt med i mediebranchen i den seneste uge? Ellers har du chancen for at blive opdateret og testet her - og vinde en iPad.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere