MediaWatch

Bredt flertal er klar til at diskutere TV 2-salg

Partier skal kunne nikke ja til et helt eller delvist salg af TV 2, hvis de vil indgå i et kommende medieforlig, lyder det fra De Konservatives medieordfører.

Foto: Scanpix Ritzau/Mads Claus Rasmussen

Efter mere end 25 år med staten som eneejer blæser der som bekendt nye vinde om TV 2's ejerstruktur, skriver Børsen fredag.

Regeringen har længe arbejdet på at sætte gang i en privatisering af TV 2, hvis der kan findes en løsning på statsstøttesagerne i EU, og De Konservatives medieordfører Naser Khader pointerer over for avisen, at TV 2-salget bliver et vigtigt omdrejningspunkt i det kommende medieforlig.

"Hvis man skal være med i det her medieforlig, så er det vigtigt, at man accepterer et salg af TV 2," siger Naser Khader, der uddyber, at regeringen vil gå efter et delsalg, hvis EU-sagerne spænder ben for en fuld privatisering.

Støttepartiet Dansk Folkeparti bakker regeringens planer op, og blandt oppositionspartierne S, SF og Enhedslisten afviser man ikke at forhandle om et delvist salg.

SF's medieordfører, Jacob Mark, siger til Børsen, at partiet et klar til at diskutere et salg på op til 49 pct., hvis det ikke går ud over TV 2's kvalitet, ligesom Socialdemokratiets medieordfører, Mogens Jensen, tidligere har fortalt MediaWatch, at partiet også er klar til at sælge 49 pct. af den statsejede tv-station.

Hos Enhedslisten afviser medieordfører Søren Søndergaard heller ikke, at staten kan sælge ud af TV 2, så længe det "ud fra en samlet pakke" ikke svækker dansk public service.

Tilbageblik: Sådan er medieaftalerne landet siden 2000  

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs