MediaWatch

Debat: Streamingtjeneste med premierefilm vil forringe dansk filmudbud

Biografindtægterne holder i stigende grad hånden under filmindustrien, lyder det fra formanden for Danske Biografer. Derfor er idéen om en streamingtjeneste for premierespillefilm ikke ønskværdig for dansk film.

Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv
Foto: Ritzau Scanpix/Finn Frandsen/Arkiv

Mediabureauet IUM har udsendt en række spådomme om de kommende års danske streamingmarked.

IUM forudser bl.a., at der inden 2020 vil være en "dansk streamingtjeneste med udvalgte premierespillefilm". Og mediebureauet ”tror” der vil være potentiale i at lancere en premium pay-per-view-tjeneste, som muliggør leje af de nyeste biograffilm i hjemmet.

Men for filmindustrien handler det ikke så meget om potentialet i at øge indtægter på udvalgte platforme, men om at øge de samlede indtægter fra alle platforme.

Spillefilmindustriens forretningsmodel er baseret på et kompliceret og meget fint tunet urværk, hvor man ikke kan dreje på enkelte af urværkets skiver, uden det vil få konsekvenser for alle de øvrige.

Spillefilmindustrien er under hårdt pres, idet de nye digitale tjenester ikke har kunnet kompensere for nedgangen i indtægter fra salget af dvd og blu-ray. For hver 10 kroner, der er tabt på salget af fysiske medier, er der kun kommet en digital krone retur. Biografernes andel af filmindustriens indtægter er derfor steget fra 30 pct. i år 2000 til henved 60 pct. i 2018 (tal fra IHS for EU10; Danmark, Frankrig, Italien, Polen, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, red.).

Risiko for prispres

Biograferne holder altså i dag hånden mere under hele filmindustrien. Betalingsvilligheden fra forbrugerne, på de nye digitale tjenester, er simpelthen ikke til stede.

Så kan nok så mange intentionsundersøgelser påvise det modsatte, men det taler imod realiteterne. Det er jo heller ikke første gang en intentionsundersøgelse efterfølgende har afsløret, at der kan være meget stor forskel på, hvad forbrugerne siger, de vil gøre, og hvad de rent faktisk gør.

Der nævnes (i undersøgelsen fra IUM, red.) en prissætning på mellem 90 og 150 kr. for at se en premierefilm i hjemmet. Ifølge det normtal, filmindustrien arbejder med, betyder en prissætning i det leje, at gennemsnitligt 3,5 forbrugere vil sidde foran tv’et, når filmen ruller over skærmen. Det giver en kontaktpris pr. forbruger på mellem 25 og 42 kr.

Disse beskedne indtægter kan hurtigt blive yderligere udhulet, idet der findes filmtyve på nettet, som betyder, at prissætningen ikke foregår efter den konventionelle metode, hvor udbud, efterspørgsel og varens produktionspris afgør udsalgsprisen.

Det vil nok også være naivt at tro, at biografernes prissætning vil kunne holde til den form for konkurrence, hvilket vil betyde, at biograferne bliver tvunget til at sætte deres priser væsentligt ned. Biograferne betaler procentvis filmleje af indtægterne fra hver biografgænger, og det kan heller ikke forventes, at biograferne vil betale den samme pris for en vare, de ikke har eksklusivt.

Nedgang i kvalitet og udbud

Den amerikanske musikindustri oplevede en nedgang på 70 pct. i de samlende indtægter, da de gjorde alt tilgængeligt på en gang på alle platforme. Alligevel har musikindustrien overlevet, vil nogen sikkert sige.

Problemet er blot, at filmindustrien ikke kan overleve med en 70 pct. indtægtsnedgang. Det er nemlig ret meget dyrere at producere en film end en sang. Filmindustriens infrastruktur lader sig heller ikke på nogen måde sammenligne med musikindustriens. Filmindustriens infrastruktur er mange gange dyrere at holde i gang end musikindustriens.

Summasumarum: Færre samlede indtægter til filmenes producenter, på et tidspunkt hvor filmindustrien i forvejen hiver efter vejret.

Så det er muligt, at forbrugerne kan få tilbudt alt på en gang på alle platforme, men det bliver med en betydelig nedgang i både kvalitet, diversitet og volumen.

Forsiden lige nu

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere