MediaWatch

Dansk generalsekretær bliver siddende som styrmand for nordisk tv-samarbejde

Det nordiske tv-samarbejde Nordvision har forlænget kontrakten med dansk generalsekretær, der siden 2006 har ledet public service-samarbejdet mellem Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island.

Agnete Schlichtkrull/PR/DR
DR-serien "Liberty" er blandt de danske produktioner, der har fået støtte fra Nordvision Fonden sidste år - filmatiseringen af Jakob Ejersbos roman "Liberty" fik 12 mio. kr. fra fonden sidste år Foto: Agnete Schlichtkrull/DR

Public service-samarbejdet Nordvision vil også de næste fire år have en dansk generalsekretær i spidsen, skriver DR i en pressemeddelse.

Det er Henrik Hartmann, der siden 2006 har ledet organisationen fra København, som er blevet forlænget, i forbindelse med at hans nuværende periode udløber til sommer. Han har tidligere varetaget forskellige ledende poster i Danmarks Radio.

Nordvision blev etableret i 1959 og arbejder i grove træk for at styrke samarbejdet om produktion og udveksling af tv-programmer på tværs af public service-stationerne i Norden. Noget, som ikke er blevet mindre relevant de seneste år, mener Henrik Hartmann.

Henrik Hartmann.jpg
Generalsekretær Henrik Hartmann fortsætter yderligere fire år i spidsen for Nordvision, der har kontor i DR Byen. Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR

”På den ene side oplever vi, at befolkningerne er mere eller mindre ligeglade med nabolandskanalerne, på den anden side oplever vi en meget stor interesse for det nordiske indhold, samarbejdet kan tilbyde af unikt public service-indhold inden for drama, undersøgende journalistik og programmer udviklet til børn og unge, og som de nordiske public service-udbydere hver især tilbyder," siger han til DR.

I 2017 blev der i Nordvision indgået en ny aftale, der ifølge generaldirektøren er en "milepæl" i samarbejdet, og som i de kommende år vil betyde flere co-produktioner af drama på tværs af de nordiske lande, bl.a. på grund af nyt koordinerende samarbejde, der er i stand til at træffe hurtige beslutninger om mulige co-produktioner.

Forsiden lige nu

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere