MediaWatch

Minister "står og tripper" for at præsentere medieudspil

Kulturminister Mette Bock har varslet et medieudspil omkring 1. februar, men det er endnu uvist, hvornår regeringens oplæg til forhandlingerne bliver fremlagt.

Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Et nyt medieforlig skal træde i kraft 1. januar 2019. Kulturminister Mette Bock (LA) har ved flere lejligheder – bl.a. over for MediaWatch – varslet, at regeringens udspil til forliget ville lande omkring 1. februar. Men endnu er intet blevet præsenteret, og det skyldes bl.a. øvrige initiativer fra regeringen, siger Mette Bock til Jyllands-Posten.

"Jeg står sådan set og tripper for at præsentere udspillet til en medieaftale. Men regeringen laver rigtigt mange andre ting, som også skal offentliggøres, og derfor kan jeg ikke sige, hvornår medieudspillet vil blive præsenteret," siger Mette Bock til Jyllands-Posten.

Hun afviser samtidig, at forsinkelsen skyldes uenighed mellem de tre regeringspartier, Venstre, Liberal Alliance og Konservative. Hun håber fortsat at have forliget på plads inden sommerferien.

Af de øvrige regeringspartier har Venstre præsenteret et udspil til det kommende medieforlig. Det blev fremlagt i december og indeholdt bl.a. en beskæring af DR og den redaktionelle produktionsstøtte samt en forøgelse af Public Service Puljen til op mod 500 mio. kr. om året.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere