MediaWatch

Politikere vil forhindre DR og TV 2 i at sende dyr drama samtidig

To store dramaserier på DR og TV 2 har premiere samtidig, og den situation vil Folketingets tre største partier gerne undgå i fremtiden.

Agnete Schlichtkrull/PR/DR
DR's "Liberty" med bl.a. Connie Nielsen, Sofie Gråbøl og Carsten Bjørnlund på rollelisten har premiere samtidig med TV 2's "Greyzone". Foto: Agnete Schlichtkrull/PR/DR

"Liberty" og "Greyzone" er titlerne på nye dramasatsninger, som hhv. DR og TV 2 har premiere på samtidig, nemlig 25. februar kl. 20. Den situation vil Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti gerne undgå i fremtiden, skriver Politiken.

DR's "Liberty" er finansieret af licensmidler, mens TV 2's "Greyzone" er blevet støtte med 9,4 mio. kr. af den licensfinansierede Public Service Pulje. Og politikerne mener, at det vil være rimeligt, om danskerne, der altså har været med til at betale gildet, har mulighed for at se begge dramaserier.

"Når man laver tv for offentlige penge, har man et ansvar for at sikre, at så mange som muligt får gavn af det," siger Venstres medieordfører, Britt Bager, til Politiken.

Hun bakkes op af Mogens Jensen og Morten Marinus, der er medieordfører for hhv. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Lotte Lindegaard, kanalchef for TV 2, kalder det "en forældet tanke", at de to hovedkanaler ikke må sende fiktion over for hinanden, mens Emma Kronqvist, DR's tv-chef, ser samsendingen som et forsøg fra TV 2 på at udfordre DR's dramavisninger søndag aften.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere