MediaWatch

TDC: Kunder og konkurrenter tager godt i mod bejlernes plan

Konsortiets ambitioner om at investere massivt i det landsdækkende fibernet får positive meldinger med på vejen af flere aktører.

Ritzau Scanpix/Torkil Adsersen
Foto: Ritzau Scanpix/Torkil Adsersen

TDC-bejlernes plan om massive investeringer i landsdækkende fibernet bliver positivt modtaget af både kunder og konkurrenter.

"Det er på ingen måde en nem opgave. Men hvis det gribes rigtig an, og det lykkes, vil det gavne både TDC, de andre teleselskaber og hele det danske samfund," siger teleanalytiker Torben Rune, topchef i Netplan, til Berlingske Business.

Topchefen rådgiver virksomheder og kommuner om teleforhold, og udtaler sig efter det 40,8 mia. kr. store bud på den danske telekoncern TDC fra et konsortium bestående af pensionskasserne ATP, PFA, PKA og australske Macquarie.

Planen er en vision om højhastighedsinternet til alle Danmarks husstande og virksomheder og fortalt, at konsortiets strategi er, at TDC's samlede fastnet og mobilnetværk åbnes for alle telekommunikationsvirksomheder og udbydere, hvilket er til stor glæde for både konkurrenter og kunder.

"Man skal åbne for, at alle kan gøre brug af infrastrukturen. Det er ekstremt vigtigt, at man er inviterende for at udvikle den. Hvis man har infrastrukturen, er man bare interesseret i, at der kører mest muligt igennem. Infrastrukturen kræver volumen. Jo mere volumen, jo bedre. Og jeg tror, at vi kan forøge volumen," siger Allan Polack, topchef for PFA Pension, til Berlingske Business, om konsortiets rationale for at få flere med ombord

TDC's konkurrenter ser med positive øjne på konsortiets udmeldinger om TDCs fremtid. Det positive syn på planerne forudsætter dog, at de ikke-offentliggjorte detaljer ved opdelingen af TDC falder ud på den måde, som konkurrenterne forventer, skriver avisen.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Socialdemokratiet vil have Netflix til at betale til dansk indholdsproduktion, finansdirektøren i Berlingske Media stoppede, og North Media har vendt nedtur til optur takket være Postnord-krisen. Vil du have overblik over ugen, der gik i mediebranchen? Så læs med.

Tidligere DR-profiler: DR-struktur kan give uklarhed om magtfordeling

DR’s opbygning mellem på den ene side de producerende enheder som DR Nyheder og DR Kultur og på den anden side den strategiske chefredaktion i DR Medier, der sidder med ordrerbogen, skaber usikkerhed om, hvem der reelt bestemmer, ifølge flere kilder, som Berlingske business har talt med.

Dramatisk greb i DR’s Liberty vækker kritik

DR’s nye søndagssats, dramaserien ’Liberty’, der bygger på romanen af samme navn, får kritik forud for premieren søndag aften. DR gør romanen til et ”almindelig soap-agtigt familiedrama,” lyder det blandt andet.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere