MediaWatch

Schlüter-advokat afviser at genkende millionopkrævninger

Susanne Fryland, anklaget for bedrageri, forklarer, at hun ikke genkender store opkrævninger hos kunder.

Foto: /Ritzau Scanpix/Lars Krabbe

Susanne Fryland er sammen med Johan Schlüter anklaget for at have bedraget film- og tv-producenter for over 100 mio. kr.

Hun afviste i retten fredag at genkende de store opkrævninger hos kunderne, der er centrum for sagen. Det kom frem under hendes forklaring.

Her forklarede hun også, at der ikke blev fulgt nogle klare regler i fordelingen af penge mellem hende og partneren Johan Schlüter.

I årevis stod advokatfirmaet Johan Schlüter for at indkræve og fordele rettighedspenge til film- og tv-producenter. Det praktiske arbejde blev gjort i selskabet Registrering Danmark ledet af Johan Schlüters mangeårige samarbejdspartner Susanne Fryland.

I 2015 blev de to dog politianmeldt for at have taget langt flere af deres kunders penge, end de var berettiget til.

Genkender ikke bilag

Under forklaringen blev der fremlagt en mail og en oversigt over opkrævninger fra kunden CAB's revisor sendt til blandt andre Susanne Fryland i slutningen af 2014.

"Af administrationsaftalen fremgår det, at administrationshonoraret udgør 10 procent. Vi vedhæfter opgørelse over udbetalinger fra CAB til Registrering Danmark. Det er en opgørelse på 8,8 millioner kroner. Det er fuldt ud dokumenteret og forståeligt. Vi forstår dog ikke udbetalte a conto honorarer fra 2013 på 33 millioner kroner. Vi kan ikke se, at der kan udbetales administrationshonorar ud over 10 procent," skrev revisoren.

Netop revisoren udløste sagen, da hans noter fik Producentforeningen, der havde aftalen med Johan Schlüter, til at starte en advokatundersøgelse. Den undersøgelse ledte til en politianmeldelse.

"Jeg kender ikke umiddelbart bilaget. Jeg kan genkende de 8,8 millioner kroner. Men jeg genkender ikke bilaget," sagde Susanne Fryland.

Fulgte ikke aftaler

Under forklaringen fortalte Susanne Fryland også, at selv om der ligger skriftlige aftaler mellem Registrering Danmark og Johan Schlüters advokatfirma om, hvordan kundernes betalinger skulle deles, så blev de aldrig fulgt.

I stedet fakturerede Johan Schlüters advokatfirma løbende Registrering Danmark, hvad man mente der blev skyldt.

/ritzau/

Fryland: Har stort set ikke talt med Schlüter siden 2015

18 vidner er indkaldt i Schlüter-sagen

Sådan forløb første dag i Schlüter-sagen

Mere fra MediaWatch

Berlingske skipper papiraviser på helligdage - andre fastholder

Berlingske har skippet den trykte avis på helligdage, men andre vil fastholde printudgave viser MediaWatch-rundspørge. På længere sigt kan danske søndagsaviser på tryk dog være truede ifølge en medieforsker, fordi en stor del af indtægtsgrundlaget er forsvundet.

Tidligere EB-sportschef skifter ind hos Tipsbladet

Efter at være blevet opsagt som del af chefredaktør Henrik Qvortrups ændringer i Ekstra Bladets holdopstilling er avisens tidligere sportschef blevet en del af Tipsbladets kommentator-team som led i en digital oprustning. (Rettet)

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs