MediaWatch

Schlüter-revisor får bøde for at låne halv million af sin klient

Revisornævn giver Johan Schlüters revisor en bøde på 100.000 kr. for at have lånt penge til at stifte revisorfirma af Schlüter-selskab.

Foto: /Ritzau Scanpix/Lars Krabbe

Revisoren for Johan Schlüter Advokatfirma har fået en bøde i Revisornævnet på 100.000 kr. Det skriver Finans og Børsen.

Ifølge nævnet har revisoren Mogens Gammeltoft Schougaard fra Revisor-Team lånt en halv mio. kr. af Schlüter-selskabet Registrering Danmark, samtidig med at han var revisor for advokatfirmaet og andre forbundne virksomheder. På den måde har Mogens Gammeltoft Schougaard bragt sig i et afhængighedsforhold af Johan Schlüter Advokatfirma, mener nævnet.

Lånet skulle bruges til at stifte revisorens nye firma Revisor-Team. Umiddelbart efter at stiftelseskapitalen var blevet dokumenteret overfor Erhvervsstyrelsen, blev beløbet betalt tilbage.

"Det findes godtgjort, at Registrering Danmark ApS (...) via Johan Schlüter Advokatfirma (nu under konkurs) stillede kapital til rådighed for stiftelsen af RevisorTeam, Registreret Revisionspartnerselskab," lyder det i kendelsen ifølge Børsen.

Mogens Gammeltoft Schougaard siger til Børsen, at han ikke er enig i afgørelsen, men at han ikke ønsker at kommentere deltaljerne i den.

Johan Schlüter Advokatfirma og en stribe relaterede selskaber kollapsede i 2015 på baggrund af en større sag om påstået svindel med Copydan-penge.

Mere fra MediaWatch

Berlingske skipper papiraviser på helligdage - andre fastholder

Berlingske har skippet den trykte avis på helligdage, men andre vil fastholde printudgave viser MediaWatch-rundspørge. På længere sigt kan danske søndagsaviser på tryk dog være truede ifølge en medieforsker, fordi en stor del af indtægtsgrundlaget er forsvundet.

Tidligere EB-sportschef skifter ind hos Tipsbladet

Efter at være blevet opsagt som del af chefredaktør Henrik Qvortrups ændringer i Ekstra Bladets holdopstilling er avisens tidligere sportschef blevet en del af Tipsbladets kommentator-team som led i en digital oprustning. (Rettet)

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs