MediaWatch

Rørbye Rønn er klar til at lade DR komme på finansloven

DR's generaldirektør erklærer sig åben over for at lade DR komme på finansloven – men det kræver langsigtede skatteaftaler og armslængde til politikerne, siger hun.

Scanpix Ritzau/Jens Nørgaard Larsen
Foto: Scanpix Ritzau/Jens Nørgaard Larsen

Et politisk flertal er fortaler for at skrotte medielicensen for i stedet at lægge betalingen til public service-medier over på skatten. Og den model melder DR sig nu åben over for, siger DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, til Børsen.

"Jeg oplever selv helt tæt på, hvor mange unge mennesker der synes, at licensen både er gammeldags – måske endda direkte forældet – og at det er urimeligt, at de skal betale lige så meget som dig og mig. Det kan jeg godt forstå, og derfor forstår jeg også, at der kan opstå et flertal for rent faktisk at ændre finansieringsformen," siger Maria Rørbye Rønn til Børsen og fremhæver den finske model med en særskilt medieskat på 0,68 pct. som et godt eksempel.

Maria Rørbye Rønn fremhæver dog, at det er afgørende, at DR kender sit budget fire år frem, ligesom der skal sikres fuldstændig uafhængighed af politikerne.

Regeringen præsenterer sit bud på et medieforlig omkring 1. februar.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere