MediaWatch

MTG trækker sig fra digitalt medieselskab

Som led i MTG's transformation af broadcastforretningen sælger den svenske mediekoncern aktiemajoriteten i medieselskabet Trace for et trecifret millionbeløb.

Desjardins Image & Co
Jørgen Madsen Lindemann, adm. direktør, MTG. Foto: Desjardins Image & Co

MTG afhænder sin ejerandel på 75 pct. af den digitale medieplatform Trace. Køber er investeringsselskabet TPG Growth. Det skriver koncernen i en pressemeddelelse.

Trace værdisættes i handlen til 40 mio. euro, knap 300 mio. kr. Det udløser en gevinst til MTG på cirka 225 mio. kr. for aktieposten, der skal være med til at finansiere den digitale transformation af tv-selskabet.

"Vores fokus i MTG er på den accelererende digitale transformation af vores broadcastforretning og den hurtige ekspansion af vores digitale underholdningsportefølje i MTGx. Vi er glade for, at TPG Growth vil understøtte det næste skridt i Traces udvikling," udtaler topchef i MTG, Jørgen Madsen Lindemann, i meddelelsen.

Trace er en digital multimedieplatform, der blev etableret i 2003 og driver tv- og radiokanaler med musik og underholdningsprogrammer målrettet ung urban afrokultur i bl.a. Frankrig og Afrika. Selskabet har desuden streamingtjenesten Trace Play.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Socialdemokratiet vil have Netflix til at betale til dansk indholdsproduktion, finansdirektøren i Berlingske Media stoppede, og North Media har vendt nedtur til optur takket være Postnord-krisen. Vil du have overblik over ugen, der gik i mediebranchen? Så læs med.

Tidligere DR-profiler: DR-struktur kan give uklarhed om magtfordeling

DR’s opbygning mellem på den ene side de producerende enheder som DR Nyheder og DR Kultur og på den anden side den strategiske chefredaktion i DR Medier, der sidder med ordrerbogen, skaber usikkerhed om, hvem der reelt bestemmer, ifølge flere kilder, som Berlingske business har talt med.

Dramatisk greb i DR’s Liberty vækker kritik

DR’s nye søndagssats, dramaserien ’Liberty’, der bygger på romanen af samme navn, får kritik forud for premieren søndag aften. DR gør romanen til et ”almindelig soap-agtigt familiedrama,” lyder det blandt andet.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere