MediaWatch

Tænketank foreslår fondsejerskab af TV 2

Direktør for tænketanken Cevea foreslår, at TV 2 skal ejes af en fond, som er ejet af danskerne.

Foto: Scanpix Ritzau/Mads Claus Rasmussen

Regeringens ambition om at sælge TV 2 bør udmønte sig i, at tv-selskabet bliver lagt ind i en fond, som danskerne ejer. Det synspunkt slår Kristian Wiese, direktør for tænketanken Cevea, til lyd for i et debatindlæg i Jyllands-Posten.

Han mener, at TV 2's public service-forpligtelser nemt og enkelt kan videreføres med et fondsejerskab.

"Hvis regeringen partout vil afhænde ejerskabet af TV 2, så gør det via en fondskonstruktion. Opret en fond, der er helt uafhængig af staten, og lad den eje TV 2. Dens formål skal være at drive TV 2 og lave godt tv, og public service-forpligtelsen kan skrives ind i dens fundats," skriver Kristian Wiese.

Han foreslår videre at oprette et repræsentantskab for fonden, som danskerne i givet fald vil have stemmeret til.

Regeringens planer om at sælge TV 2 blev præsenteret i regeringsgrundlaget for VLAK-regeringen i efteråret 2016. Første skridt er at få isoleret de retssager, der har verseret i årevis og truer med at påføre TV 2 en milliardregning. Blandt de interesserede købere, der har meldt sig på banen, er Egmont, MTG og Berlingske Media med den belgiske ejer De Persgroep i ryggen.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs