MediaWatch

DF vil fastholde DR's programindkøb trods besparelser

Private producenter frygter at blive ramt på ordrebog og økonomi, hvis Dansk Folkeparti får opbakning til en stor nedskæring af DR. Det bør dog gå mindst muligt ud over eksterne produktioner, siger partiets medieordfører.

Foto: Ritzau Scanpix/Erik Refner

Det kan udsulte de private tv-producenter, der bl.a. leverer programmer til DR, hvis mediehuset skal operere med færre licensmidler fremover, skriver Finans.

Politikerne står klar med sparekniven, men både DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, og Producentforeningens direktør, Klaus Hansen, advarer om, at det kan koste de private producenter dyrt. DR udlægger årligt tv-produktion for omkring 500 mio. kr. – det beløb kan blive mindre, hvis DR skal spare 25 pct. over fem år, som Dansk Folkeparti lægger op til, frygter DR og producenterne.

Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, siger imidlertid, at man fra politisk side vil forsøge at holde hånden under det private mediemarked.

"Man undgår nok ikke, at DR skal sende færre programmer. Men vi vil forsøge at fastholde DR's programindkøb udefra og så skære kraftigt i DR's egen programproduktion," siger medieordfører Morten Marinus (DF) til Finans.

Mere fra MediaWatch

Top 20: Sæsonfinaler trak færre live-seere

Efterårets største danske underholdningsformater rundede sæsonen af i sidste uge, men i modsætning til sidste år nåede finaleprogrammerne med en enkelt undtagelse ikke over en mio. live-seere.

Nent udfaser Viafree og går i partnerskab med ViacomCBS

Nent trækker i 2022 stikket på sin reklamefinansierede streamingplatform i Norden, Viafree, til fordel for et partnerskab med en af verdens spillere inden for annoncefinansieret streaming. Nent skal fortsat stå for lokalt annoncesalg.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs