MediaWatch

Tv-selskaber stiger i Europa efter varsling af ændringer på Facebook

Udmeldingen fra Mark Zuckerberg om ændringer på Facebook kan potentielt give fordele til tv-selskaber, vurderer investorer, som har sendt flere europæiske medieselskaber opad på børsen.

Foto: /ritzau/AP/Noah Berger

Der er fremgang for flere europæiske medieselskaber på børsen mandag eftermiddag, hvor investorerne sender tv-selskaberne op efter udmeldingen fra Facebook i sidste uge.

Ifølge Bloomberg News vurderer investorerne, at tv-selskaberne potentielt kan drage fordel af de varslede ændringer i nyhedsstrømmen på det sociale medie.

Facebook oplyste torsdag, at det vil gennemføre store opdateringer af sit system. Det sker for at sætte familiemedlemmer og venner over kendte og fansider i brugernes nyhedsstrøm.

Det vil ifølge Facebook føre til, at folk vil bruge mindre tid på det sociale medie, og opdateringen vil blive rullet ud globalt i de kommende uger.

"Mens vi ruller dette ud, vil man se mindre offentligt indhold fra virksomheder, mærkevarer og medier på Facebook," oplyste Zuckerberg i sidste uge i en opdatering på sin Facebook-side.

Ian Whittaker, der er analytiker hos Liberum, vurderer blandt andet, at priserne for markedsføring på Facebook kan stige som følge af ændringerne, skriver Bloomberg. Dermed vil markedsføringsmulighederne hos eksempelvis tv-kanalerne potentielt blive mere attraktive, oplyser han i et analysenotat.

Mandag stiger det tyske medieselskab Prosieben Sat. 1 2,9 pct., den britiske tv-kanal ITV går 2,2 pct. frem, mens den franske mediekoncern Vivendi, der blandt andet ejer Universal Music Group, stiger 2,6 pct. efter fredagens fald.

/ritzau/FINANS

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs