MediaWatch

Canal Digital lancerer streaming til antenneforeninger

Playmaker er navnet på en ny streamingtjeneste, som Canal Digital vil stille til rådighed for antenneforeninger.

PR/Canal Digital
Foto: PR/Canal Digital

Canal Digital antenneforeningskunder kan se frem til et nyt streamingprodukt med navnet Playmaker. Det skriver Canal Digital i en pressemeddelelse.

Tjenesten indebærer, at kunderne kan tilgå de kanaler, som de har i deres abonnement, via computer, tablet og mobil. Det gælder live-tv, ligesom der er mulighed for catch-up 48 timer tilbage i tiden.

Den enkelte antenneforening får mulighed for at knytte eget logo til tjenesten, så det fremstår som foreningens produkt til sine kunder. Det element har været vigtigt for Canal Digital.

"Det er vigtigt for os, at streamingtjenesten er med til at styrke antenneforeningernes position over for medlemmerne. Derfor er det et must, at foreningerne kan brande løsningen med deres eget logo. Det er ikke muligt hos vores primære konkurrenter. Vi er til for de antenneforeninger, der vil arbejde selvstændigt og uafhængigt. Vi ser os selv som foreningens samarbejdspartner – også når det handler om at kunne levere individuelle streamingtjenester," udtaler Peter Fredsted From, salgsdirektør hos Canal Digital, i pressemeddelelsen.

Ud over flow-tv og catch-up vil Canal Digital i løbet af året tilføje film og serier ud fra de aftaler, som Canal Digital i forvejen har med leverandører.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen – DR-spareplan special

En ny public service-kontrakt for Danmarks Radio faldt på plads – og DR rullede kort efter en stor spareplan ud, der har domineret nyhedsstrømmen i Mediedanmark hele ugen. Få overblikket med MediaWatchs overflyvning over ugens gang i branchen.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere