MediaWatch

Metronome vil være større på reality og åbner ny programafdeling

Producenten bag "Familien fra Bryggen" vil satse endnu mere på realitygenren. En ny afdeling under 32-årig programchef får derfor til opgave at udvikle og producere reality-tv til det danske og internationale marked.

PR
Foto: PR

Tv-producenten Metronome satser i fremtiden endnu mere på reality og åbner i den forbindelse en programafdeling, der skal forløse ambitionerne. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

"Realitygenren har aldrig været større i Danmark. Stort set alle danske kanaler har det i en eller anden form, og vi synes, tiden er kommet til at satse endnu mere på det," udtaler Kent Nikolajsen, adm. direktør på Metronome, i meddelelsen.

Metronome er ejet af Endemol Shine Group, der bl.a. står bag realityformatet Big Brother. Metronome har de seneste år især markeret sig med de danske programmer "Nybyggerne" og "Familien fra Bryggen". Men i fremtiden vil selskabet have en større bid af realitymarkedet og mere at byde på inden for genren. Det er baggrunden for investeringen i den nyåbnede afdeling, der får som hovedopgave at udvikle og producere reality-tv til det danske og internationale marked.

Programchef for den nye afdeling bliver 32-årige Henrik Rasmussen, der er producenten bag bl.a."Nybyggerne".

"Henrik er et kæmpetalent og elsker realitygenren, og jeg er sikker på, vi vil komme til at se mange spændende tiltag fra den nye afdeling inden for nærmeste fremtid," udtaler Kent Nikolajsen.

Metronome slår i samme ombæring fast, at realitysatsningen ikke ændrer ved selskabets ambitioner inden for fakta-genren, der har resulteret i bl.a. "Menneskejagt" og "Søs og kampen om Cannabis".

Udnævnelsen af Henrik Rasmussen er ikke den eneste ændring. Metronome oplyser, at selskabets nuværende programchef for factual entertainment, Steffen Bjergved, fremover også får ansvaret for faktaafdelingen.

Forsiden lige nu

Digital redaktionschef forlader TV 2

TV 2 skal på udkig efter en ny digital redaktionschef – nuværende chef stopper efter halvandet år for at få tid til at rejse med familien, skriver han på Linkedin.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere