MediaWatch

Aalbæk vender tilbage til arbejdet på Zentropa

Arbejdstilsynet har undersøgt arbejdsmiljøet på Zentropa og har ikke konstateret nogle problemer.

Foto: Jonas Olufson/Polfoto/Arkiv

Peter Aalbæk genoptager sit arbejde hos Zentropa indenfor de næste uger. Det skriver filmselskabet i en pressemeddelelse.

Han vender tilbage til sit arbejde, efter at filmselskabet har modtaget en tilbagemelding fra Arbejdstilsynet efter deres undersøgelse af arbejdsmiljøet på Zentropa.

"Der blev ikke konstateret arbejdsmiljømæssige problemer på undersøgelsestidspunktet. Arbejdstilsynet har valgt at give Zentropa en vejledning omkring forebyggelse af problemer med psykisk arbejdsmiljø," lyder det i pressemeddelelsen.

Det er tidligere blevet oplyst, at Peter Aalbæk, der er blevet anklaget for sexchikane, ville blive væk fra arbejde, indtil rapporten fra Arbejdstilsynet var klar.

Nye retningslinjer

Efter en stor MeToo-kampagne, der startede med anklager om seksuelle overgreb af den amerikanske filmmager Harvey Weinstein, kom Peter Aalbæk og Zentropa i offentlighedens søgelys.

I den forbindelse gennemførte selskabets ledelse dialogsamtaler med alle medarbejdere. Herefter er der blevet udarbejdet nye retningslinjer.

"Vejledningen ligger i fin tråd med de retningslinjer, Zentropa udstedte efter en intern møderække mellem ledelse og medarbejdere inden Arbejdstilsynets undersøgelse blev iværksat," lyder det tirsdag fra ledelsen i pressemeddelelsen.

"Vi har benyttet lejligheden til et 360 graders eftersyn af vores arbejdsmiljø og kultur, og det har været en meget givende intern proces." 

/ritzau/

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs