MediaWatch

Tv-producenter frygter at få "savet benene af" i skatteaftale

Direktør i Producentforeningen skriver i debatindlæg, at det er "direkte angstfremkaldende", at en omlægning af licensen og en beskæring af DR's budgetter er blevet en del af skatteforhandlingerne.

/ritzau/Melissa Kühn Hjerrild
Foto: /ritzau/Melissa Kühn Hjerrild

Regeringen arbejder på at lande en skatteaftalen, og i den kabale har en beskæring af DR og en omlægningen af licensen, så den i stedet finansieres over skatten, været diskuteret. Bliver de to scenarier til virkelighed, får det store konsekvenser for produktionen af dansk film, tv og dokumentar, advarer Producentforeningen i et debatindlæg i Altinget.

Foreningens direktør Klaus Hansen kalder det "direkte angstfremkaldende", at en omlægning af licensen og en beskæring af DR's budgetter er blevet en del af skatteforhandlingerne.

"Vi i den private produktionsbranche har en kæmpe andel i DR's indholdsproduktion, og hvis pengene hives ud af DR, er det mig fuldstændig magtpåliggende, at de penge går direkte til ny produktion af indhold. Ellers mister danskerne en stor del af det indhold, de holder så meget af. Og det private produktionsmiljø får savet benene af. Og det gør det altså, fordi nogle skatteforhandlinger skulle gå op i en højere enhed," skriver Klaus Hansen i Altinget.

Han tilføjer, at "den virkeligt angstprovokerende del" er, at beslutningen ligger i hænderne på politikere, der ikke normalt beskæftiger sig med mediepolitik. Dermed sætter de rammerne for det kommende medieforlig, skriver Klaus Hansen.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere