MediaWatch

Flere tv-programmer rundede en million seere i 2017

Både DR og TV 2 havde flere programmer, som havde over en million seere i 2017, selvom året forinden var et stort sportsår. Discovery var for første gang repræsenteret på listen.

Arvingerne på DR1 var en af de dramaserier, der kunne samle mere end en million seere sidste år | Foto: Per Arnesen/DR

Selvom den traditionelle tv-sening er dalende, rundede flere tv-programmer en million seere i 2017. Det viser en opgørelse, som TV 2 har foretaget på baggrund af Kantar Gallups seertal for året.

117 programmer havde i 2017 over en million seere. Det er en stigning fra 105 i 2016 – som modsat 2017 tilmed var et stort sportsår med bl.a. EM i fodbold og OL.

Ser man på kanalfamilierne er det primært hovedkanalerne DR1 og TV 2, som havde programmer, der rundede millionen. Hos DR voksede antallet af millionprogrammer fra 69 i 2016 til 72. 13 af programmerne var fiktion i form af Arvingerne III og Matador, mens også VM-håndbold, X Factor og TV Avisen havde milliontilslutning.

Hos TV 2 steg antallet af programmer med over en million seere fra 36 i 2016 til 43 i 2017. To tredjedele af de programmer var dansk fiktion, som især blev båret af familiejulekalenderen Tinkas juleeventyr i december og dramaserien Badehotellet.

Discovery Network Danmarks hovedkanal, Kanal 5, var for første gang repræsenteret på listen i 2017. Over en million seere fulgte således med, da det danske fodboldlandshold spillede to play off-kampe mod Irland og kvalificerede sig til VM i Rusland i 2018.

En del af forklaringen på, at flere programmer havde millionseertal er desuden Kantar Gallups nye seer-måling, skriver TV 2. Modsat tidligere bliver også live-streaming af tv-indhold på en computer medregnet samt den tidsforskudte sening, som sker via bl.a. streaming op til syv dage efter udsendelsen på flow-tv.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Smal medieaftale i hus, mediedistributører forventer højere priser, borgerlige varsler tilbagrulning af forlig, endnu en streamingtjeneste gør indtog i Norden og ny virksomhed vil give podcasts international succes. Vi tager en rundtur i uge 21 i Mediedanmark.

K-ordfører kalder skrottet some-lovforslag for tidsspild

Et lovforslag, som skulle forpligte bl.a. sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, er bremset af EU-Kommissionen. Konservatives erhvervs- og forbrugerordfører mener, lovforslaget fra begyndelsen skulle have været udformet anderledes.

Debat: Medieforhandlingerne viser skræmmende mangel på viden

Resultatet af medieforliget er et skævvredet mediemarked, hvor regeringen med pincet vil udpege, hvilke medier og hvilket indhold, der fortjener politikernes nåde. Sådan lyder det fra direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup, i dette debatindlæg.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs