MediaWatch

Venstre vil tage 300-400 millioner fra DR

Venstre ønsker at sprede public service-opgaven ud på flere aktører. Medieforsker advarer mod, at en sådan løsning kan gøre det svært at gå bredt ud. Det skriver TV2.

Venstres kultur- og medieordfører Britt Bager.

Flere medier skal fremover have mulighed for at producere public service-indhold, lyder det i et nyt medieudspil fra Venstre. Medieforsker advarer om, at resultatet kan ende med mindre public service, hvis opgaven spredes ud på for mange. Det skriver TV 2.

Venstre forslår at øge public service-puljen fra de nuværende 35 mio. kr. til 300-500 mio. kr. årligt og åbne den for flere aktører. Pengene skal primært komme fra DR, der med 3,7 mia. kr. modtager langt den største del af licensmidlerne. Derfra skal der komme 300-400 mio. kr. til den udvidede public service-pulje. Derudover foreslår Venstre, at der skal skæres 100 mio. kr. af mediestøtteordningen, der i dag er på små 400 mio. kr. årligt, og også den besparelse skal overføres til public service-puljen.

"Der er mange andre end DR, der producerer rigtig godt public service-indhold allerede i dag, og dem vil vi gerne bringe mere i spil. Jeg tror, der er små gode ideer rundt omkring, som vil få lov til at blomstre, og det vil alle danskere få rigtig stor glæde af," siger Venstres kultur- og medieordfører Britt Bager.

Venstre foreslår, at puljen opdeles i forskellige kategorier som eksempelvis børn og unge, dokumentar og regionalt indhold. Indholdet, som kan søges bredt, også af tv-stationer der har indlagte reklamepauser i udsendelserne, skal derefter samles på fælles streamingtjeneste. Men ifølge medieforsker og professor på Københavns Universitet, Stig Hjarvard, bliver udfordringen ved en sådan model at få mange til at se og høre det producerede indhold.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Regeringen går efter kun at sælge 49 pct. af TV 2, ugebladskæmpen Aller kom med regnskab, som ikke så godt ud for den danske dels vedkommende, og DF meldte sig klar til at skrue på de ønskede DR-besparelser. Det er blevet tid til ugens tour gennem mediebranchens største begivenheder.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere