MediaWatch

Mail: DR sløjfede politiker i julekalender af frygt for stormvejr over "røde lejesvende"

Mails fra DR bekræfter, at Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen blev skrevet ud af julekalender af frygt for beskyldninger om venstredrejning. Kulturdirektør i DR fastholder, at programmet ikke blev aflyst af politiske hensyn.

Frygten for at blive beskyldt for politisk slagside fik DR til at kræve folketingsmedlem for Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen klippet ud af julekalenderen "Jul i republikken", der blev lagt ned kort før premieren.

Det har julekalenderens instruktør Lotte Svendsen tidligere forklaret, og den udlægning bliver nu bakket op af en mail, som en medarbejder i DR sendte til Johanne Schmidt-Nielsen om beslutningen, som Politiken og TV 2 gengiver fredag.

"Vi er desværre blevet ramt af en redaktionel frygt for at ende i et DR stormvejr over »Røde lejesvende,« som det skete på Historien om Danmark," skriver DR's medarbejder til Johanne Schmidt-Nielsen i mailen, om begrundelsen for, at hun ville blive klippet ud af julekalenderen, hvor hun spillede præsident.

Mailen er sendt 14. november. Først i december kom det frem, at DR endte med at aflyse hele julekalenderen, dagen før den skulle være gået i gang på P1. DR's kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen forklarede, at det skyldtes, at kvaliteten ikke var god nok. Den forklaring anfægtede instruktør Lotte Svendsen efterfølgende, fordi DR ikke tidligere i forløbet havde påtalt kvaliteten. Aflysningen skyldtes ifølge instruktøren snarere, at DR havde udøvet politisk selvcensur, der gjorde, at man stod tilbage med et amputeret projekt.

Brancheforening kritiserer DR

Det afviser direktør for DR Kultur igen, da Politiken spørger, om den pågældende mail netop ikke er udtryk for politisk selvcensur.

"De drøftelser, der ligger til grund for beslutningen, vil jeg ikke gå ind i. Men jeg vil gerne tage det fulde ansvar for, at processen ikke har været optimal, og det har bestemt haft indflydelse på resultatet. Men beslutningen om ikke at sende var udelukkende baseret på en kvalitetsvurdering," siger Tine Smedegaard Andersen til avisen.

Begrundelsen fra DR udløser samtidig kritik fra brancheforeningen Danske Filminstruktører, som Lotte Svendsen er en del af. Foreningen mener, at DR fraskriver sig ansvaret for, at "Jul i republikken" ikke blev til noget og i stedet sender aben videre til holdet bag, Lotte Svendsen og manuskriptforfatteren Flemming Klem, ved at gøre seriens kvalitet til problemet og årsag til aflysningen.

Forsiden lige nu

HuffPost klipper navlestreng til borgerjournalistik

Onlinemedie gør op med en af grundstenene i konceptet og vil ikke længere bringe indhold fra bloggere og bidragsydere, der hidtil har leveret gratis indhold. Det sker for at forbedre den journalistiske kvalitet og undgå at sprede misvisende information, siger chefredaktør.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere