MediaWatch

TV 2-regioner advarer mod salg af TV 2

Regionerne er ikke klar til at stå på egne ben og advarer derfor mod et salg af TV 2. Samtidig er de modstandere af at blive lagt ind under DR.

Foto: Tais Tullin/TV Syd

TV 2-regionerne er modstandere af et salg af TV 2, som er regeringens ambition. Det skriver Politiken.

Regionerne har i dag en fast aftale om at sende blandt andet klokken 19.30 på TV 2's sendeflade, men hvis TV 2 ender med at blive solgt efter det nye medieforlig, frygter regionerne, at de mister sendetid på TV 2 på et tidspunkt, hvor de endnu ikke har flere seere på deres digitale platforme, end de har på TV 2’s sendeflade.

"Vi håber ikke, at TV 2 bliver solgt, før vi kan stå på egne ben," siger direktør på TV Syd Betina Bendix, der er talsmand for TV 2-regionerne i spørgsmål om det kommende medieforlig, til Politiken.

Regionerne siger samtidig nej tak til at blive slået ind under DR, sådan som politikere og professor emeritus Frands Mortensen fra Aarhus Universitet har foreslået, fordi DR ifølge TV 2-regionerne er centralt styret. TV 2 Fyn's direktør Esben Seerup kalder det ligefrem et skrækscenario, hvis politikerne finder på at lægge TV 2-regionerne ind under DR i forbindelse med et salg af TV 2, siger han til Politiken.

Mere fra MediaWatch

Top 20: Sæsonfinaler trak færre live-seere

Efterårets største danske underholdningsformater rundede sæsonen af i sidste uge, men i modsætning til sidste år nåede finaleprogrammerne med en enkelt undtagelse ikke over en mio. live-seere.

Nent udfaser Viafree og går i partnerskab med ViacomCBS

Nent trækker i 2022 stikket på sin reklamefinansierede streamingplatform i Norden, Viafree, til fordel for et partnerskab med en af verdens spillere inden for annoncefinansieret streaming. Nent skal fortsat stå for lokalt annoncesalg.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs