MediaWatch

Mette Bock sigter efter bred medieaftale

Kulturministeren vil gerne have et bredt medieforlig, men hellere have et smalt forlig, der "for alvor rykker noget", end et bredt forlig. Regeringens udspil præsenteres i begyndelsen af 2018.

/ritzau/Casper H. Christensen
Kulturminister Mette Bock (LA). Foto: /ritzau/Casper H. Christensen

I begyndelsen af det nye år begynder forhandlingerne om det medieforlig, der skal træde i kraft i 2019, og kulturminister Mette Bock (LA) vil som udgangspunkt gerne have en bred aftale. Det skriver Jyllands-Posten.

Det nuværende medieforlig, der blev forhandlet på plads i 2014, fik opbakning fra alle partier, der var repræsenteret i Folketinget på det tidspunkt. Men den kommende aftale skal ikke være bred bare for at være bred, mener kulturministeren.

"Da medier fylder rigtigt meget i alles hverdag, er mit afsæt helt afgjort en bred medieaftale. Men hvis en bred aftale i sidste ende kun lader sig gøre, hvis vi ikke for alvor rykker noget, så foretrækker jeg en smal og ambitiøs aftale," siger Mette Bock til Jyllands-Posten.

Hun oplyser til avisen, at regeringen vil komme med sit udspil i slutningen af januar eller begyndelsen af februar, og at håbet er at lande en aftale senest i juni.

Jyllands-Posten har ligeledes talt med medieordførerne for Folketingets partier om deres ønsker til det kommende medieforlig.

Forsiden lige nu

Venstre vil granske Netavisen Pios mediestøtte

Netavisen Pio modtager økonomiske midler fra en række LO-organisationer, og dermed kan mediet ikke være uafhægigt og bør blive frataget statslig mediestøtte. Det mener Venstres politiske ordfører, der nu vil lade jurister i Kulturministeriet undersøge sagen.

Sommerquiz: Hvem sagde hvad?

Vi er nået halvvejs gennem året, og MediaWatch ser tilbage på nogle af de ting, der er blev sagt af og om mediebranchen siden nytår. Test her, om du kan huske ordene – og kilden til dem.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere