MediaWatch

Rørbye Rønn: Besparelser på halv milliard vil ramme indholdet

Regeringens udspil til Dansk Folkeparti om, at DR skal spare 12,5 pct. svarer i kroner og øre til en halv milliard kr. over fire år, og det vil kunne mærkes på tværs af hele DR, siger generaldirektør.

Foto: /ritzau/Jacob Erbahn

Ifølge Politiken har regeringen i et udspil til Dansk Folkeparti lagt op til, at DR beskæres med 12,5 pct. frem til 2022. Det svarer i kroner og øre ifølge DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, til, at DR skal spare i omegnen af en halv milliard kr., og det vil kunne mærkes på tværs af DR, siger hun til Jyllands-Posten.

"Det svarer til knap 500 millioner kr. Der findes ingen let måde at finde 500 mio. kr. på. Det vil kunne mærkes på tværs af DR. Og det vil kunne mærkes af seerne, lytterne og brugerne af DR. Det er umuligt, at det her ikke vil ramme indholdet. Vi bruger 95. pct. af vores programbudget på investeringer i dansk indhold, så det vil få betydning for DR-brugerne," siger Maria Rørbye Rønn til Jyllands-Posten.

DR's generaldirektør understreger, at hun og DR først skal kende det konkrete indhold af en mulig aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti og det kommende medieforlig, før DR kan lave en plan, der implementerer besparelserne fuldt ud. Af samme årsag vil hun heller ikke komme ind på, hvilket indhold og hvor meget indhold de eventuelle besparelser vil ramme.

Regeringen har desuden foreslået Dansk Folkeparti, at medielicensen omlægges, så public service-indhold fremover bliver finansieret over skatten. Maria Rørbye Rønn siger, at hun godt forstår debatten om licensen. Det vigtige for DR er, at der er tale om længere aftaler, så DR's budget ikke skal forhandles hvert år, uanset hvilken model politikerne lander på, siger hun.

Mere fra MediaWatch

Joy Mogensen: Vi vil gå et skridt længere end EU kræver

Kulturminister Joy Mogensen (S) fortæller, hun vil give danske medier mulighed for kollektive forhandlinger med techkoncerner om betaling for indhold i podcasten Indslag, hvor hun også forklarer "misforståelse" om brug af hyperlink.

Nye Medier: Vi bliver overset i debatten om tech-betaling

For en række nye digitale medier er Google og Facebook en hjælp til at blive hørt og set, lyder det fra foreningen Nye Medier, der frygter, at et krav om betaling fra techplatforme til medierne, som de store mediehuse presser på for, kan ramme dem.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs