MediaWatch

Mediekommentator: DR's udspil er pænt og defensivt

Tankerne i DR's udspil op til medieforliget, som bl.a. rummer lukning af DR3 som flow-kanal, er ikke nye og for defensive, mener mediekommentator. Udspillet imponerer heller ikke DF.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

DR's ambitioner for den kommende medieforligsperiode, som DR i går præsenterede, imponerer ikke Lasse Jensen, mediekommentator ved Information og tidligere DR-journalist, skriver Berlingske.

I udspillet erklærer DR sig parate til at lukke tv-kanaler. DR har allerede varslet en lukning af DR Ultra i 2020, og næste i rækken bliver DR3, fortalte generaldirektør Maria Rørbye Rønn. I stedet skal DR's streamingtjeneste, DR TV, udvikles til at blive "fremtidens tv-tilbud fra DR" og have en tydelig dansk indholdsprofil, der adskiller sig fra kommercielle streamingtjenester.

"Tankerne i oplægget er ikke nye. Man vil lukke DR3 som flow-kanal og gøre den digital. Det er ikke i sig selv særligt epokegørende, da det er den vej, alle tv-kanaler over hele verden er på vej i. BBC flyttede eksempelvis sin ungdomskanal BBC3 til en streamingplatform for nogle år siden, og nu vil DR gøre det samme," siger Lasse Jensen til Berlingske.

Ambitioner er nedfældet i seks punkter, og blandt de øvrige er en skærpelse af public service-profilen og styrkelse af indsatsen på områderne kultur, børn og unge, nyheder og aktualitet, mens DR vil skrue ned for underholdning. Om ambitionerne siger Lasse Jensen, at det er "pænt og embedsmandsagtigt", og mener, at DR sagtens kan være mere offensive.

Dansk Folkeparti mener, at DR bør lukke DR3 fra starten af forligsperioden i 2019, og betegner udspillet som et forsøg fra DR på at påvirke processen forud for medieforliget.

Generaldirektør advarer mod at dele ud af DR’s public service

DR vil lukke DR3 som flow-kanal og træde på streamingspeeder

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Børsen undersøger mulig coronasnyd i egne rækker, lovforslag om ændring i ophavsretten debatteres og der er landet et væld af rapporter om mediers vilkår. Få overblik over ugens vigtigste begivenheder i Mediedanmark her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs