MediaWatch

S vil hive streamingtjenester ind i forhandlinger om medieforlig

S og DF vil have udenlandske streamingtjenester til at bidrage økonomisk mere til dansk indhold. S vil drage spørgsmålet ind i de kommende forhandlinger om et nyt medieforlig.

/ritzau/AP/Matt Rourke
Foto: /ritzau/AP/Matt Rourke

Socialdemokratiet vil have internationale streamingtjenester såsom Netflix og HBO Nordic til at lægge flere penge i dansk kultur, og partiet vil hive spørgsmålet ind i de kommende medieforhandlinger, der begynder i begyndelsen af det nye år. Det skriver Politiken.

I andre lande har man allerede indført regler, der får de internationale aktører til enten at spytte i kassen i form af skatter eller bidrage til indholdsproduktionen med et krav om, at en bestemt andel indtægterne investeres i nationalt indhold.

"Problemet er, at der er en lang række store udenlandske koncerner, som tjener store penge i Danmark, men de investerer ikke tilsvarende i landet. Der skal betydelige beløb den anden vej," siger Mogens Jensen, Socialdemokratiets medieordfører, til Politiken.

Dansk Folkeparti erklærer sig enig med Socialdemokratiet, mens Enhedslisten vil afvente anbefalingerne fra det udvalg, der i øjeblikket ser på den fremtidige finansiering af dansk indhold. Alternativt opfordrer til, at Danmark arbejder for en fælles EU-løsning på spørgsmålet.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere