MediaWatch

Fodboldkamp sikrer ny seerrekord til Kanal 5

1,3 mio. danskere så med på Discoverys Kanal 5, da det danske fodboldlandshold rundbarberede Irland tirsdag aften. Det er ny seerrekord for en Discovery-kanal.

Foto: /ritzau/AP/Peter Morrison

Fodboldlandsholdets succes smitter af på tv-netværket Discovery Networks Danmark, der har vist landskampene på Kanal 5. Med tirsdagens 5-1 sejr over Irland, der sikrer Danmark en plads til VM i Rusland til sommer, satte kanalen også ny seerrekord med 1,3 mio. seere. Det oplyser Discovery.

Flest seere var der i kampens anden halvleg, hvor knap 1,5 mio. danskere fulgte med i de sidste minutter. Dermed overgår tv-netværket sin kun få dage gamle seerrekord på 1,06 mio. seere, der blev hentet med den første playoffkamp mod Irland, der udspillede sig i Parken i lørdags. Det var første gang, at en Discovery-kanal scorede over 1 mio. seere.

"Landsholdets succes smitter af på os, og vi er enormt glade for det løft, som Christian Eriksen og drengenes resultater har givet ikke bare Kanal 5, men hele Discoverys tv-gruppe. Samtidig glæder vi os til at dække landsholdets vej til EM i 2020 og VM i 2022," siger Christian Kemp, adm. direktør, Discovery Networks Danmark, til Ekstra Bladet.

Der er dog ikke længe til, at Discovery må overdrage fodboldherrernes boost til seertallene. Når VM i fodbold bliver spillet næste sommer, er det nemlig TV 2 og DR, der deler rettighederne til at vise kampene.

TV 2 vil sende flere til Rusland efter dansk VM-brag

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs