
De kommende års radiolandskab er faldet på plads, efter Radio- og tv-nævnet har fordelt programtilladelse til både kommerciel og ikkekommerciel lokalradio. Det skriver Slots- og Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse.
Til kommerciel lokalradio var der 41 ansøgere, og der vil blive udstedt 223 programtilladelser. Tilladelserne er bl.a. givet til Bauer Media, Nordjyske Medier og Radio ABC. For ikkekommerciel lokalradio var ansøgertallet 161, og der bliver fordelt 145 programtilladelser.
For begge radiotypers vedkommende træder tilladelserne i kraft 1. januar 2018 og gælder frem til udgangen af 2027.